Installationsvirksomheder har betalt dyrt for akkreditering til en ordning, som efter snart fem år ikke er kommet i gang. Samtidig går samfundet glip af store, forventede energibesparelser
Det lovpligtige eftersyn af store ventilations- og klimaanlæg, som blev indført i 2008, bliver ikke efterlevet, og dermed går samfundet glip af energibesparelser for et trecifret millionbeløb.
Skønsmæssigt er 45.000 anlæg omfattet af eftersynskravet med henblik på at realisere energibesparelser, men efter snart fem år er kun 2.800 af disse anlæg blevet gået efter i sømmene.
Det viser den registrering, Energistyrelsen gennemfører, og det er blandt andet de store offentlige ejendomsadministratorer, som halter bagefter.
– Der sker ingenting. Kommuner og andre offentlige bygningsejere er ligeglade. De kigger den anden vej, og også Energistyrelsen er passiv og lader tingene falde til jorden. Der bliver ikke informeret eller delt bøder ud og på den måde statueret eksempler, konstaterer serviceleder og maskinmester Frank Jensen, Glenco.
Netop Glenco var den første installationsvirksomhed, der i 2008 blev akkrediteret til at måtte foretage det lovpligtige eftersyn af store ventilations- og klimaanlæg med en mærkepladeeffekt på mere end 5 kW.
Ordningen er en del af EU's bygningsdirektiv og indgår i den danske lovgivning om fremme af energibesparelser i bygninger.
Energistyrelsens egne beregninger viser, at de 45.000 anlæg, som er omfattet af den lovpligtige eftersynsordning, i 2008-priser brugte energi for 1,5 milliarder kroner, og at der vil være en besparelse på mindst 25 procent at hente ved at justere anlæggene i forlængelse af energitjekket.
Gælder ikke alle
Det er kun anlæg i den offentlige sektor, boliger, kontorer og området handel og service, som er omfattet af ordningen, mens anlæg i for eksempel industri, håndværk og landbrug ikke skal igennem et lovpligtigt eftersyn hvert femte år.
For Glenco herskede der i 2008 ingen tvivl om, at virksomheden skulle lade sig akkreditere hos den statslige myndighed DANAK. Akkrediteringen kostede næsten 300.000 kroner, men til gengæld var der også efterfølgende et forretningsgrundlag at bygge på – troede man.
– Det er ikke i sig selv nogen lukrativ forretning at gennemføre et energieftersyn, det er mængden af eftersyn, som kan være interessant, men volumen er udeblevet, fordi bygningsejerne med de store anlæg ikke sætter penge af til opgaven, selv om det er lovpligtigt, siger Frank Jensen, Glenco.
En sørgelig affære
Sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen fra organisationen Energiforum Danmark hæfter betegnelsen ”en sørgelig affære” på den nødlidende eftersynsordning.
– Det er ærgerligt, at der ikke er sket mere, fordi besparelsespotentialet vitterligt eksisterer. Man kan have på fornemmelsen, at Energistyrelsen har for mange skibe i søen på én gang. I hvert fald er det bemærkelsesværdigt, at heller ikke energimærkningsordningen eller kedeleftersynsordningen lever op til de forudsætninger, som er lagt ind. Styrelsen har oplagt en stor informationsopgave at løse, siger hun.
Ifølge Energistyrelsens egen udmelding skulle ventilations- og klimaanlæg i de største bygninger på mellem 4.000 og 8.000 kvadratmeter have været efterset første gang senest med udgangen af marts 2009, mens anlæg i bygninger på 2.000-4.000 kvadratmeter skulle være kørt igennem et år senere. Eftersynet af alle anlæg i mindre bygninger skal være gennemført inden dette års udgang.
Af Klaus A. Jensen