De større virksomheder arbejder mest strategisk

Mindre end hver tredje installationsvirksomhed har formuleret en strategi, der fortæller, hvor virksomheden er på vej hen, og kun i halvdelen af tilfældene er medarbejderne gjort bekendt med ambitioner og målsætninger.
Oplysningerne fremgår af en spørgeskemaundersøgelse, som TEKNIQ har gennemført i tilknytning til udarbejdelsen af den halvårlige markedsstatistik. De bygger på svar fra 428 el- og vvs-installatører over hele landet.
Undersøgelsen omfatter også oplysninger om praksis med budgetlægning i virksomhederne, og den fortæller yderligere noget om udbredelsen af medarbejderudviklingssamtaler.

De større mest aktive
I alle tilfælde er de mellemstore og større virksomheder med mere end 50 ansatte mest aktive i brugen af de forskellige styringsredskaber.
Således har tre fjerdedele af virksomhederne i denne gruppe en klart formuleret strategi, hvor det generelt for branchen kun er 30 procent, der har lavet strategiske målsætninger.
– Det er ikke overraskende, for jo større en virksomhed bliver, jo større bliver behovet også for en formalisering af ledelses- og styringsfunktioner. I den lille installationsforretning vil mester i højere grad selv evne at styre via sin mavefornemmelse, siger udviklingskonsulent Jes Bastholm, TEKNIQ.

Mavefornemmelsen
Og netop det med mavefornemmelsen slår også på anden vis igennem i spørgeskamaundersøgelsens resultater, for selv om man ikke har nogen formuleret strategi, kan man sagtens have en følelse for, hvor ens virksomhed er på vej hen. Det postulerer i hvert fald 45 procent af de virksomheder, som har svaret, mens næsten hver fjerde virksomhed erkender, at man forretningsmæssigt mest lever fra hånden og i munden.
Det kan man gøre med god samvittighed, for der gives ingen garanti for at udarbejdelsen af en egentlig strategi også på den lange bane fører til vækst eller overlevelse.

Styrker og svagheder
Alligevel gør Jes Bastholm gældende, at jo mere præcis og bevidst, man er om, hvor man vil hen med sin forretning, jo større er chancen også for at man kommer nogen vegne.
– Går man seriøst til værks og afdækker sine styrker og svagheder og samordner denne viden med udviklingen i markedet, så vil det være min påstand, at man generelt vil klare sig bedre end på rene instinkter. Der kan være en fordel ved at forfølge sine styrker, fordi man på den måde kan skabe sig en bestemt kundekreds. Hvis man alene stoler på de tilfældige kunder, der kommer ind i butikken, bliver man i nogen grad også sårbar, for det, den tilfældige kunde efterspørger, er måske noget andet, end det, der også på længere sigt er behov for, siger Jes Bastholm.

Den forhadte disciplin
Budgetlægning er et andet styringsredskab i virksomhederne, og af spørgskemaundersøgelsen fremgår det, at 46 procent lægger budget og heraf reviderer 30 procent løbende budgettet efter den faktiske forretningsmæssige udvikling henover året.
Mere end halvdelen – 52 procent – af virksomhederne lægger slet ikke noget budget, men det kommer ikke bag på Jes Bastholm, måske tværtimod:
– Med mit branchekendskab overrasker det mig nok mere, at så mange virksomheder rent faktisk lægger et budget. Det har i mange år været en meget forhadt disciplin blandt installatørerne, konstaterer han.

Mulighed for tidlig reaktion
Jo større virksomheden er, jo hyppigere laves der også økonomiske prognoser for fremtiden, og undersøgelsen afslører bl.a., at alle virksomheder med mere end 50 ansatte laver årlige budgetter, og at 75 procent også reviderer budgetterne undervejs i regnskabsåret.
– Det at man aktivt underkaster sit budget en revision er ikke udtryk for nogen regulær styring, men det afslører i hvert fald, at man forholder sig meget bevidst til økonomien i virksomheden, og at man også på et tidligt tidspunkt er i stand til at reagere, hvis forudsætningerne ændrer sig. Det kan f.eks. handle om likviditet og tidlig advisering af bank om, at man måske får brug for et ekstraordinært træk på kassekreditten, siger Jes Bastholm.

Den økonomiske sammenhæng
Ifølge udviklingskonsulenten giver budgetlægning også øget bevidsthed om de økonomiske sammenhænge i virksomheden, f.eks. i forbindelse med overvejelser omkring ansættelse af nye medarbejdere.
– Et budget vil typisk fortælle noget om, hvad der omsætningsmæssigt skal til, før tingene hænger sammen, hvis man skal udstyre flere ansatte med bil, udstyr osv, siger Jes Bastholm.

Mus-samtaler udbredt
I modsætning til den strategiske planlægning og udarbejdelse af budgetter er gennemførelse af medarbejderudviklingssamtaler tilsyneladende blevet et relativt indarbejdet element i installationsvirksomhedernes drift.
Kun en tredjedel svarer nej til spørgsmålet om mus-samtaler, og i denne gruppe er de fleste små virksomheder med kun få ansatte. 34 procent gennemfører udviklingssamtaler med alle medarbejdere hvert år, mens andre 28 procent gør det i andre konstellationer med særlige grupper af medarbejdere eller i varierende intervaller.
I denne del af undersøgelsen er forskellen mellem mindre og større virksomhed ikke så stor.

Eksemplets magt
Ifølge Jes Bastholm var holdningen til mus-samtaler for bare fire-fem år siden mange steder denne: Hvad skal det nytte, hvad skal det gøre godt for?
Siden har TEKNIQ gennemført en række kurser, der er også udarbejdet standardiseret materiale, som kan benyttes ved mus-samtalerne, og det har været med til at rykke ved forståelsen.
– Men mest har eksemplets magt været stor på dette område. Det er efterhånden rygtedes, at der kommer ting frem under mus-samtalen, som man ikke hører i kantinen eller på lageret. I dag er der nok størst usikkerhed i de helt små virksomheder. Det kan være svært at få sat mus-samtalen på dagsordenen, når man er vant til at sidde få mennesker i frokoststuen, siger Jes Bastholm.