Trindeling hasard med erhvervsuddannelserne

Regeringen er i øjeblikket i gang med at gennemføre en reform af erhvervsuddannelserne, som ruster uddannelserne til de udfordringer, som globaliseringen og den internationale konkurrence stiller til unges og ældres kvalifikationer.

Lovforslaget, som netop har været sendt til høring hos de berørte organisationer, slår fast, at regeringen ønsker at fastholde vekseluddannelsesprincippet, som sikrer at erhvervsuddannelserne foregår i et samspil mellem skole og virksomhedspraktik. Fastholdelse af vekseluddannelsesprincippet er helt rigtigt. Det var denne vekslen mellem skole og virksomhed, der blandet andet gjorde, at den tyske Bertelsmanns Fond i 1999 udnævnte det danske erhvervsuddannelsessystem til at være verdens bedste.

Men der er et element i den nye reform, der giver anledning til dybe rynker i panden. Regeringen ønsker at trindele alle erhvervsuddannelser. Det vil betyde, at de unge så at sige kan stå af undervejs i deres uddannelsesforløb og alligevel få en formelt kompetencegivende uddannelse. På el- og vvs- området vil det for eksempel kunne betyde, at man ikke behøver tage en fuld elektrikeruddannelse, men kan nøjes med de to første år og derefter få papir på, at det er kompetencegivende. Formålet med denne trindeling har fra regeringens side været nobelt nok. Nemlig et håb om at kunne tiltrække flere af de unge til erhvervsuddannelser, som i dag ikke ser sig i stand til at tage en fuld erhvervsuddannelse.

Strategien er imidlertid livsfarlig. Især i en periode med ingen arbejdsløshed og høj vækst.

Årsagen er ganske simpel. Det handler om økonomi. Når der er masser af arbejde til både elektrikere og vvs-montører ude i virksomhederne, så er der en reel risiko for, at alt for mange af de unge, som egentlig var indstillet på at tage en fuld erhvervsuddannelse vælger at stå af på halvvejen. Arbejdet er der, og med en officielt anerkendt uddannelse – ganske vist med begrænsede kompetencer – kan lærlingen tjene noget mere end lærlingelønnen på 95 kr. i timen.

På længere sigt er det en ekstremt farlig udvikling. Først og fremmest fordi f.eks. el- og vvs-branchen er inde i en rivende teknologisk udvikling, der kræver et stadigt højere og bredere kvalifikations- og kompetenceniveau blandt medarbejderne. Og så nytter det ikke, at vi gør det muligt for unge, som egentlig var klar til tilegne sig disse kvalifikationer og kompetencer får mulighed for at vælge en halv uddannelse. Og for det andet fordi vi risikerer, at de unge vælger at stoppe uddannelsen på et tidspunkt, hvor de måske har viden og kompetencer nok til at kunne varetager opgaver her og nu – f.eks. grav fibre ned. Men om tre år, når alle fibre er gravet ned, hvad så? Hvordan får vi så de unge tilbage i uddannelsessystemet, når de har vænnet sig til at arbejde fuld tid?

Trindeling er med andre ord ikke vejen frem. Risikoen for, at det rent faktisk fører til en sænkelse af kompetenceniveauet inden for visse fag er simpelthen større end chancen for at få flere unge igennem en erhvervsuddannelse.
I stedet skal vi fokusere på at gøre flere unge parate til at påbegynde en fuld og hel erhvervsuddannelse på 1. klasse, der retter sig mod morgendagens kompetencekrav. Kun derved sikrer vi et erhvervsuddannelsessystem i verdenseliten.

Bragt som adm. dir. Niels Jørgen Hansens debatindlæg i Politiken den 27. februar 2007.