Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Årets installatørpriser uddelt

Seks vvs-installatørstuderende og ni el-installatørstuderende er i år blevet beriget med installatørprisen i forbindelse med deres afsluttende eksamen.
Prisen, der er indstiftet af TEKNIQ, gives til den studerende på hver af uddannelsesinsitutionerne, som har opnået det højeste gennemsnit.

”Aldrig har det været vigtigere, at der kommer dygtige unge mennesker ud fra vores erhvervsakademier og påtager sig de store samfundsmæssige opgaver, der påhviler installationsbranchen. Det er installationsbranchen, der garanterer, at ambitiøse mål inden for energibesparelse bliver omsat til sikkerhedsforsvarlig handling ude i private hjem og i industrien. Vi er de teknologiske håndværkere, der forbinder planer og politikker med virkeligheden. Samtidig er det os som tekniske installatører, der garanterer for sikkerheden i hjemmet – både når det kommer til el og vvs. Netop derfor er det vigtigt at hylde de unge installatører, som har fået en særlig flot eksamen”, siger formand i TEKNIQ – installatørernes organisation, Søren Skræddergaard.

Installatørprisen er rettet mod el- og vvs-installatørstuderende på den toårige erhvervsakademiuddannelse og tildeles den installatørstuderende, der opnår det højeste karaktergennemsnit igennem hele studiet. Såfremt der er to eller flere studerende med det samme gennemsnit, er det projekteksamens karakter der vægter højst. Er det herefter ikke indskrænket til en person, er det lærerne, der blandt de tilbageværende, udpeger den bedst kvalificerede studerende på baggrund af personlige og faglige kompetencer samt samarbejdsevner med medstuderende og lærere.

Og netop de faglige kvalifikationer – evnen til at mestre det gode håndværk – er noget, som bliver stadig mere vigtigt på installationsuddannelserne, og som derfor fortjener at blive belønnet.

”Som installatør har man blandt andet ansvaret for, at sikkerheden på el- og vvs-området er i top ude hos forbrugerne. Derfor skal vi hylde de unge installatører, som via fremragende eksamensresultater bliver rollemodeller inden for installationsbranchen”, siger Søren Skræddergaard.

Vinderne af priserne kan ses nedenfor.

VVS-installatør
Uddannelsessted
Morten Duus Nordjyllands Erhvervsakademi
Kenneth Østergård Lauridsen Erhvervsakademi Midtjylland
Anders Gottlien Mortensen TEC
Carsten Hauge Den Jydske Håndværkerskole
Thomas Malmquist Selandia
Michael Sand Erhvervsakademi Odense
  
  
EL-installatør
Uddannelsessted
 Kasper Nygaard Panton CEUS, Nykøbing Falster
Poul Hansen Nordjyllands Erhvervsakademi
Just Pedersen  TEC
Claus Damgaard Erhvervsakademi Midtjylland
Henrik Skovgaard Arildsen  Erhvervsakademi Vest
Erik Bak Lauridsen Den Jydske Håndværkerskole
Rasmus Simonsen Københavns Maskinmesterskole
Anders Thomsen Tøstesen Vejle Tekniske Akademi
Peter Nurup  Erhvervsakademi Odense
Sidst opdateret 29.08.2008