Her går det godt - send flere medarbejdere

Det går rigtig godt i VVS-branchen.

Ledigheden er nede på 1 pct. og i 2006 oplevede vi en historisk høj omsætning på 19 mia. kr.

Vi har altså at gøre med en branche, der på væsentlige områder strutter af sundhed og selvtillid.
Men.
Det betyder ikke at alt er fryd og gammen. For selv om vi – og ikke mindst vore medarbejdere – knokler på livet løs, så ligger overskudsgraden for hele branchen stadig nede på omkring fem procent.

Det dækker ganske vist over store forskelle.

Der er virksomheder som tjener rigtig mange penge, men der også en del, som har noget sværere ved at få forretningen til at løbe rundt.

Nu kan der jo være mange forklaringer på, hvorfor overskuddet ikke er større. Jeg vil vove den påstand, at det især handler om vores evne til at prioritere.

Jeg tror simpelthen vi nogle gange er for gode af os og har svært ved at sige nej.

Det lærte vi, da der var lavkonjunktur. Dengang var vi nød til at sige ja til det meste, for at få tilstrækkeligt med ordrer.

Men nu er konjunkturerne vendt.

Der er råd til, at vi stiller krav til de opgaver, som kunderne vil have udført. Vi skal ikke være storsnudede og afvisende, men vi skal være snusfornuftige.

Vi kan godt tillade os at vælge fra. Ja, vi er nødt til det, hvis vi fortsat vil yde en god service, levere høj kvalitet og være troværdige.

Især der, hvor de vilkår, vi tilbydes ikke er tilfredsstillende. Enten fordi nogen har ønsket at presse os på prisen.

Eller også fordi de tekniske installationer, som bygherren eller forbrugeren vil betale for ikke lever op til vore egne kvalitetskrav.

Det er nu, vi skal have en bedre indtjening. Det er som bekendt i gode tider, vi skal konsolidere os og opbygge et stærkere fundament og dermed forberede os på de dårlige.

Godt nok er jeg overbevist om, at vi er en branche, der har mange spændende muligheder i de kommende år. Men det er også en branche, der vil møde nye krav.

Uden brug af krystalkugle, tør jeg godt pege på fem områder, som i umiddelbar fremtid får betydning for branchens udvikling:

1. For det første skal vi som branche arbejde på at slå vores samfundsmæssige betydning fast
2. For det andet skal vi som branche og virksomheder sikre os adgang til tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft
3. For det tredje skal vi som branche kendes for det gode håndværk
4. For det fjerde skal både den enkelte virksomhed og branchen som helhed have en strategi for den fremtidige forretningsudvikling og
5. For det femte skal branchen have ansvarlige overenskomstmæssige forhold så en stabil økonomisk udvikling sikres

Branchens samfundsmæssige betydning
I VVS-branchen har vi altid sat en ære i at løse opgaverne ude hos kunderne på en ordentlig måde. Vi har derfor haft meget stort fokus på den enkelte opgave – den konkrete tekniske installation – både i vores arbejde men også, når vi har talt om os selv og vores branche.

Jeg vil vove den påstand, at vi nogle gange har fokuseret så meget enkeltopgaverne, at vi helt har glemt, at vi løfter meget betydelige samfundsmæssige opgaver, hvad enten vi taler forbrugersikkerhed, energibesparelse eller intelligente installationer.

Vi har været for usynlige i hele den byggepolitiske debat.
Men den opgave vi som samfund står overfor gør, at vi bliver nød til at træde ud af usynligheden. Det stigende fokus på klimaændringer og ikke mindst energi og energibesparelse sætter installationsbranchen og Vvs-branchen i særdeleshed i en nøgleposition. Af flere grunde:
Det er os som tekniske installatører, der garanterer at ambitiøse mål inden for energibesparelse bliver omsat til sikkerhedsforsvarlig handling ude i private hjem og i industrien.

Det er os som tekniske installatører, der sikrer rent vand i hanerne og sundt indeklima- både i nybyggeri og nyrenoverede huse.

Det er os som tekniske installatører, der er forbrugernes bedste rådgiver når det handler om at indrette energirigtige boliger/industrirum.

Det er os som tekniske installatører, der garanter for sikkerheden i hjemmet.

Og endelig er det os som tekniske installatører, der installerer de fremtidssikrede løsninger - både teknisk og miljømæssigt.

Så kære kolleger. Vi skal fortælle alle – også de der ikke vil høre det - at vi som branche løfter en opgaver, som både i omfang og betydning bare bliver større og større år for år.

Vi skal ud og indtage den plads i den samfundsmæssige bevidsthed, som vores daglige arbejde berettiger til.

Tilstrækkelig arbejdskraft
En forudsætning for, at vi kan tilkæmpe os pladsen i den samfundsmæssige bevidsthed er imidlertid, at vi som branche leverer varen. Og det kræver medarbejdere.

Tilgangen til tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft er alfa og omega, hvis VVS-branchen skal fortsætte sin fremgang. På det punkt ser det lidt sort ud. Vi mangler kvalificeret arbejdskraft.

En dugfrisk undersøgelse blandt installatørerne foretaget af TEKNIQ viser, at næsten 47 pct. mener, at det er sværere eller meget sværere at rekruttere arbejdskraft end for et år siden. Og allerede den gang oplevede virksomhederne det som vanskeligt.

Konklusionen er, at hvis det sidste år var vanskeligt af få nye kvalificerede folk, så er det endnu vanskeligere i år. Og hver femte virksomhed vurderer, at det i de kommende to år bare bliver endnu værre.

Derudover har halvdelen af installatørerne alene inden for den seneste måned forgæves forsøgt at rekruttere arbejdskraft. Og mere end seks ud af ti virksomheder har inden for den seneste måned måtte opgive ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.

Det stiller os unægteligt i en vanskelig situation. For hvad gør vi nu?

Det ser jo nærmest håbløst ud.

Det mest nærliggende ville være, at svække på de krav vi stiller til medarbejderne.
Men det nægter vore medlemmer.
80 pct. afviser nemlig kategorisk at slække på kravene til enten de faglige eller personlige kvalifikationer. Det vidner om en branche, der nok er presset på arbejdskraft, men som på ingen måde er villig til at gå på kompromis med kvaliteten.

Det mener jeg tjener os til ære.

I stedet for at slække på kravene, tilkendegiver et meget stort flertal af installatørerne, at de agter at løse rekrutteringsproblemer blandt andet gennem ansættelse af flere lærlinge – både unge og voksne.
Det er en strategi med musik i. Ganske vist blev 2006 et år, hvor vi tog rekord mange unge lærlinge ind.

Men vi kan som ovenstående viser bruge endnu flere.

Flere lærlinge
Vi skal blive bedre til at fortælle de unge mennesker, at vi er en branche, hvor det er let at finde beskæftigelse, hvor arbejdet giver mening, og hvor der er rigtig gode karrieremuligheder.

Samtidig skal vi også gøre dem begribeligt, at det er en branche, hvor der stilles høje krav til medarbejderne. Både hvad angår arbejdsmoral, sociale kompetencer og så selvfølgelig håndelag.

Det kræver, at vi kommer i kontakt med de unge.

I det lys er det banebrydende, at TEKNIQ er gået i dialog med landets uddannelses- og erhvervsvejledere. Formålet er at sikre vejlederne indblik i branchen og dens uddannelser, således at de kan rådgive de unge bedst muligt. Så sent som i mandags var der møde med vejlederne i midtjylland.

Arbejdet med at informere vejlederne om vores branche er altså nødvendigt.

For hverken de unge, deres forældre eller vejlederne har noget særlig klart billede af, hvad vvs-branchen er.

Jeg tror ikke de er klar over, hvilken spændende branche vi er, og hvilke gode muligheder, vi kan tilbyde.

Der har vi et stykke markedsføringsarbejde at gøre.

Når vi har fået fat i de unge, er det vores opgave som branche at sikre, at de får den bedst mulige uddannelse. De danske erhvervsuddannelser har hidtil været vidt berømmet i hele Europa.

Vekslen mellem arbejde i virksomhederne og undervisningen på de tekniske skoler har indtil i dag givet gode resultater.

Og alle undersøgelser viser, at vore lærlinge stadig er glade for virksomhederne.

Til gengæld så har der i det seneste år sneget sig nogle uskikke ind på erhvervsskolerne. Mere og mere undervisning foregår uden lærerdækning, hvor eleverne selv skal tage ansvaret for læring – blandt andet i projekt- og gruppearbejde.

Erhvervsskolerne er simpelthen begyndt at sælge ud af deres kerneydelse – nemlig undervisningen.

Det har vi fra TEKNIQs side reageret på. Vi har opfordret undervisningsministeren til at se nærmere på forholdene.
Og ministeren har sat sit system til at kigge skolerne grundigere efter i sømmene. Derudover har han i øvrigt tilkendegivet, at bestyrelserne på de tekniske skoler og de lokale uddannelsesudvalg har et medansvar for at sikre, at skolerne både effektiviserer og holder loven. Dermed understreger han, at skolerne skal involvere de lokale uddannelsesudvalg, men også at de lokale uddannelsesudvalg får et medansvar, hvis de ikke reagerer, når en skole tilsidesætter grundlæggende bestemmelser. Det stiller naturligvis krav til os.

Det er vigtig, at alle vore medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg og af skolernes bestyrelser går i kritisk dialog med skolerne. Blandt andet, når der lægges budgetter. Det er helt afgørende, at de unge får den undervisning, der rettelig tilkommer dem.

Det er en alvorlig sag, som vi fra TEKNIQs side følger meget nøje, og som vores medlemmer af bestyrelserne ude på skolerne også bør følge og forholde sig kritisk til.

Hvis skolerne ikke har økonomiske midler nok til at engagere vore lærlinge på fuld tid, når de er på skoleophold, så må vi forlange, at skoleperioderne afkortes, så de kommer hjem i virksomhederne i stedet for at gå uvirksomme.

Udover de unge lærlinge skal vi også fortsætte med at tiltrække voksenlærlinge. Vi har i det seneste år har en rekord høj rekruttering af lærlinge over 25 år. Det skal vi holde fast i. Jeg mener, det er uhyre positivt, at vi er i stand til at fremstå som attraktive for voksne, som måske allerede har et uddannelses- eller et arbejdsforløb bag sig.

Fastholdelse af medarbejdere
Udover rekruttering af nye lærlinge – unge som ældre - skal vi naturligvis også sørge for at holde fast i de medarbejdere vi har.

Og det gør installatørerne allerede.

Af den tidligere nævnte undersøgelse blandt vore medlemmer fremgår det, at langt over 90 pct. af installatørerne forsøger at løse rekrutteringsproblemer ved at øge indsatsen for at fastholde nuværende medarbejdere. Ikke desto mindre har næsten hver fjerde virksomhed oplevet en større afgang af medarbejdere som følge af mangel på arbejdskraft.

Så vi kan blive endnu bedre til at holde på vores folk.

Vi ved fra tidligere undersøgelser, at en del medarbejdere forlader vvs-branchen til fordel for jobs på et lavere funktionsniveau. Det duer altså ikke. Hvis de absolut skal forlade branchen, så skal det altså være til noget bedre. Derfor er det vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan for at sikre medarbejderne så gode betingelser, at de aldrig får den kætterske tanke, at der findes et arbejdsmarked uden for vores. Det sker da også. TEKNIQs rundspørge til medlemmerne viser, at næsten alle virksomheder svarer, at de i tilfælde af rekrutteringsproblemer vil øge indsatsen for at fastholde de nuværende medarbejdere.

Fokus på det gode arbejdsmiljø
En af måderne, hvorpå vi kan passe på medarbejderen er ved at sikre et fornuftigt arbejdsmiljø. Der er ingen tvivl om, at et godt arbejdsmiljø – både når vi taler om tunge løft og omgangstonen på arbejdspladsen – har stor betydning for vores mulighed for at fastholde medarbejderne.

I løbet af de senere år er der i alle brancher kommet et stærkt fokus på arbejdsmiljøet.

For 10 år siden betragtede vi nok mest arbejdsmiljøindsatsen som en udgift, der kun kunne finansieres ud fra virksomhedens overskud.

I dag forekommer det mig, at arbejdsmiljøindsatsen er gået fra at være en entydig udgift til faktisk at være noget positivt. Vi kan bruge arbejdsmiljøindsatsen til at sænke vores sygefravær, øge produktiviteten og måske endda også som fastholdelse af centrale medarbejdere.

Det store fremmøde til den omfattende møderække, som TEKNIQ gennemførte sidste år viser, at vi som branche tager arbejdsmiljøet meget alvorligt.

Nu kan man så bare håbe på, at de kommende screeninger fra Arbejdstilsynet, ikke ødelægger den gode udvikling. Den sikre vej til at smadre den positive udvikling i arbejdsmiljøet er at fokusere på bureaukratiske regler og pedanteri frem for at se på nytte og effekt.

Mit håb er, at Arbejdstilsynets tilsyneladende umættelige interesse for bygge- og installationsbranchen fører til hensigtsmæssige forbedringer af arbejdsmiljøet til glæde for alle og ikke blot til en række påbud og regler.

For mig at se, er det helt afgørende, at vi både i virksomhederne og i TEKNIQ-regi går i kritisk dialog med Arbejdstilsynet. De må gerne se os efter i krogene.

Det skal bare ske på en ordentlig måde.

I min verden betyder det, at Arbejdstilsynet skal arbejde efter ens og klart kommunikerede kriterier.

Indtil videre venter vi stadig tålmodigt på dem – altså kriterierne. Men det er helt afgørende, når screeningerne går i gang, at vi i branchen er helt fremme i sikkerhedsskoene.

Hver gang vi oplever, at Arbejdstilsynet enten går over stregen eller opfører sig urimeligt i forhold til branchen, så skal vi råbe vagt i gevær.

Og jeg er sikker på, at medarbejderne i TEKNIQ står klar til at hjælpe os med at rejse eventuelle urimeligheder i den offentlige debat.

Enhver urimelighed skal påtales. Ellers risikerer vi at ende med et tilsyn, som dræber enhver mulighed og begejstring for at drive virksomhed i Danmark.

Vi ønsker ikke at modarbejde Arbejdstilsynet, men det kræver at Arbejdstilsynet lader være med at modarbejde os.

Et eksempel på, hvad der kan ske, når det går rigtig galt for Arbejdstilsynet, kom forleden. Tilsynet var på besøg på en arbejdsplads og fandt noget materiale liggende på gulvet, som den tilsynsførende mente var asbest. Et straks påbud blev udstedt, mens materialet blev sendt til undersøgelse. Det viste sig senere, at materialet ikke var asbest og påbuddet blev ophævet.

Problemet for den pågældende virksomhed er bare det, at uagtet, der ikke var tale om asbest, så sidder der de næste seks måneder en gul smiley ud for virksomheden på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Den slags revolvertilsyn duer ikke.
Og det er episoder som den, vi for alt i verden skal undgå.

Udenlandsk arbejdskraft
Udover rekruttering af unge og fastholdelse af nuværende medarbejdere via attraktive arbejdsvilkår er der muligheden for udenlandsk arbejdskraft.

Blandt installatørerne har hver femte virksomhed, der allerede har erfaringer med ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. Og de er positive. Otte ud af ti virksomheder, der har haft udlændinge ansat, svarer, at deres erfaringer er gode eller meget gode. For eksempel i Sønderjylland har erfaringerne været gode, også selv om papirarbejdet måske fylder lidt rigeligt.

Med dette filmklip i erindring er der ikke noget at sige til, at over halvdelen af installatørerne, at de i tilfælde af rekrutteringsproblemer i fremtiden vil forsøge at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Især fordi vores undersøgelse viser, at både kunder og kollegaer sådan set ikke har noget problem med, at der dukker en svensker eller en tysker op. Hvis der er problemer med den udenlandske arbejdskraft, så skyldes det enten manglende faglige kvalifikationer eller sproglige barrierer.

Så jeg mener, man med sindsro kan følge Michael Witts anbefaling og ansætte udenlandske vvs’ere, hvis ordrebogen har mere at byde på end de ansatte kan magte.

Det gode håndværk
Den tredje fremtidssikring af VVS-branchen knytter sig til et begreb, vi alle har en mening om og en holdning til; nemlig det gode håndværk.

Mere end en gang er det hændt, at en minister med ansvaret for byggeriets område har udtalt, at dansk byggeri er for dyrt og af for dårlig kvalitet.

Derfor har økonomi- og erhvervsministeren kundgjort, at han vil barsle med en byggepolitisk handlingsplan. I den forbindelse må vi forvente igen at skulle høre den gamle traver om, at dansk byggeri er for dyrt og af for dårlig kvalitet. Det er en diskussion, som bedst kan betegnes som ”træls”.

For det første er det en påstand, som ikke er særlig veldokumenteret. Erhvervs- og byggestyrelsen forsøger ganske vist at opgøre tal for byggeriets produktivitet, men ender ofte med at sammenligne pærer og æbler og bidrager dermed mere til forvirring end til opklaring af forholdene i byggebranchen.

Og for det andet fordi det er en grov generalisering.
Jo, der bliver ganske sikkert bygget efter klamphuggermetoden nogle steder. Men det er langt fra et generelt billede. Og skal man tro diverse undersøgelser af forbrugertilfredsheden, så er det ikke de tekniske installationer, men helt andre dele af byggeriet, der er problemet.

Vores bedste modsvar til fordommen om det dyre og dårlige byggeri er imidlertid ret enkelt.

Godt håndværk.

Så længe vi bliver ved med at insistere på at lave godt håndværk over for bygherrerne, forbrugerne og vore samarbejdspartnere, så har vi om ikke andet fejet for egen dør. Nu kan der være meninger om, hvad godt håndværk er.

Godt håndværk handler også i min verden om tre ting:
1. God forberedelse.
2. God udførelse.
3. Og god efterbehandling.
Det har vi godt styr på, når det er os selv, der har lavet aftalen med kunden. Så kan vi i ro og mag planlægge opgaven, sikre at kunden har en realistisk forventning til arbejdet, udføre jobbet på en god måde og sikre en fornuftig efterbehandling.

Men.
Ofte sker det jo, at vi ikke selv har kontakten til kunden. Og så ender vi ofte i en situation, hvor det er bygherren og entreprenøren, der i fællesskab planlægger opgaven. Og med al respekt for de danske entreprenører, så er de tekniske installationer alt for vigtige til, at vi bare kan overlade diskussionen til bygherren og entreprenøren.

Vi skal arbejde på at komme med i planlægnings- og projekteringsfasen, så vi både sikrer et fornuftigt byggeri og en reel pris for byggeriet.

Alt for meget byggeri er kendetegnet ved, at planlægning, projektering og tegningerne simpelthen ikke er gode nok, fordi vi som installatører ikke har været involveret.

Derudover så ved alle her jo godt, at det første en bygherre ønsker at spare på er installationerne.

De kan alligevel ikke ses, og de er dyre.

Ja, det kan være. Men en krone sparet på vvs-installationerne i et nybyggeri kan hurtigt blive to kroner i udgifter når varmeregningen eller udgifterne til vedligeholdelse gøres op de efterfølgende år. At spare på de tekniske installationer har på lang sigt samme effekt som at tisse i bukserne her og nu for at holde sig varm.

Og der er ingen tvivl om, at især energiforbruget i de kommende år vil have særligt politisk fokus. Det spiller en uhyre central rolle i det udspil til ny energipolitik, som regeringen offentliggjorde i januar.

Regeringens ambition er, at energispareindsatsen skal forøges med 1,25 pct. Det svarer til energiforbruget i 90.000 danske boliger. Samtidig er der lagt op til, at der skal lægges varmepumper ind i 100.000 husstande.

Og ingen har vel mere forstand på, hvordan det gennemføres både i industrien og i private hjem end de tekniske installatører.

Fra TEKNIQs side har vi allerede været ude med et koncept for den fremtidige installation i energieffektive huse, så det vil være helt naturligt, at vi tager aktivt del i det arbejde. Det er med andre ord svært at forestille, hvem andre end os, der skal føre regeringens fine ambitioner ud i livet.

Det ville nok være for storladent at hævde, at vi kan redde klimaet på verdensplan. Men vi kan som minimum bidrage med alt vor faglighed og ekspertise til at sikre, at vi i Danmark bruger energien så effektivt som overhovedet muligt.

Behov for en klar strategi
Den fjerde forudsætning for en positiv udvikling i Vvs-branchen knytter sig til diskussionen om den fremtidige strategi. Jeg indledte med at konstatere, at vi har travl i øjeblikket. Når man har travlt, kan det være nyttigt at ihukomme et simpelt motto, som er hentet hos børnebogsfiguren Peter Plys.

I et af sine klarsyn hævder han, at det ikke nytter noget at skynde sig, hvis man ikke ved, hvor man skal hen.

Og det er jo rigtigt. Risikoen for, at vi bruger tiden og kræfterne på noget forkert er til stede. Især i en hverdag, hvor tingene går stærkt. Derfor er der behov for, at vi af og til lige stopper op – både som virksomhed og som branche og nøje overvejer svaret på følgende spørgsmål:

Hvad er det, min virksomhed og jeg skal være særlig god til?

Vil jeg være den virksomhed, slutkunden vælger som ansvarlig for at levere en omfattende teknisk løsning – og få specialvirksomheder til at løfte de opgaver, mit eget firma ikke kan klare?

Eller vil jeg selv være den virksomhed, der leverer arme og ben eller specielle job?

Vil jeg være den, der altid stræber efter altid at være billigst. Eller vil jeg satse på kunder, der godt vil betale lidt mere for service, rådgivning eller særlige kompetencer?

Og hvem ønsker jeg egentlig at leve af? Vil jeg fortsat betjene Hr. og Fru Danmark? Eller vil jeg satse på kommunerne som kunde? Eller er det måske kun industrivirksomheder, som skal nyde godt af de ting, jeg og mit firma kan?

Når strategiske valg er så nødvendige, så hænger det sammen med, at vore opgaver bliver mere og mere forskelligartede. Og mere og mere komplicerede.

For år tilbage var næsten alle VVS-virksomheder i Danmark ens.
Vi lavede mere eller mindre det samme.
Og vi kunne det hele.

Forbrugerne vidste, at når de ringede til en vvs’er, så var det næsten ligegyldigt, hvem de fik fat i, ydelsen var mere eller mindre den samme.

Sådan er det ikke længere.

Kompleksiteten i vores fag, markedets udvikling og kundernes meget forskellige behov har betydet, at vi alle er i gang med at specialisere os. I dag er vi nok mere forskellige end nogensinde før. Og den udvikling ser ud til at fortsætte. Det har blandt andet den teknologirapport vist, som vi fik udarbejdet sidste efterår, og som jeg skal komme tilbage til senere.

Mere fleksible overenskomster
Den stigende forskellighed i branchen – og deraf valgte strategier - får naturligvis også betydning for vore overenskomster. Hvor det før i tiden gav god mening at have en fælles overenskomst, som kun i begrænset omfang blev fraveget, så er der i dag behov for langt mere individuelle løsninger.

Selvfølgelig skal overenskomsten sætte nogle rammer, der gælder for alle. Men disse rammer skal give betydelig mere plads til løsninger, der svarer til den enkelte virksomheds behov.

Med den nye VVS-overenskomst har vi taget et skridt til at gøre overenskomsten mere rammepræget. Aftalen er økonomisk ansvarlig og dermed til glæde for den samlede danske økonomi. Samtidig har vi fået skabt mulighed for mere individuelle aftaler.

Her tænker jeg især på muligheden for – i samarbejde med tillidsmanden – at aftale betydelige afvigelser fra den kollektive overenskomst. Den bestemmelse har styrket de enkelte virksomheders mulighed for at tilrettelægge de lokale forhold på en måde, så de passer til virksomhedens valgte strategi.

Den øgede adgang til lokale aftaler stiller nye krav til tillidsmændene. Derfor har vi aftalt med forbundene, at der skal udvikles et kursustilbud til nye tillidsfolk. Samtidig har vi accepteret at oprette en fond, som skal udbetale vederlag til tillidsrepræsentanterne. Begge tiltag har til formål at sikre et fornuftigt samarbejde med lønmodtagersiden til glæde for virksomheder og medarbejdere.

Derudover har vi, som på industriens område indgået aftale om en kompetencefond, hvor der årligt indbetales 520 kroner pr. medarbejder.

Til forskel fra industriens overenskomst har vi dog sikret os, at pengene ikke kun bruges til selvvalgt uddannelse, men også til virksomhedsrelevant uddannelse. For os er det afgørende, at uddannelsesaktiviteten inden for vores branche bliver så højt som overhovedet muligt.

En anden nyskabelse er fritvalgsmodellen. På industriens – og dermed også på smedenes område blev der gennemført en fritvalgskonto, der er både bøvlet og vanskelig at administrere. Vi har derimod valgt en meget enklere løsning, der indebærer langt mindre administration og dermed også mindre bøvl. Og så er vores aftale i øvrigt billigere.

Alt i alt mener jeg, at vi kan være overordentlig tilfredse med overenskomsten. Ingen kan være i tvivl om, at vores overenskomst er den, der bedst svarer til vvs-virksomhedernes behov.

Hvordan ser fremtiden ud?
En væsentlig betingelse for at kunne erobre fremtiden er imidlertid, at vi gør os forestillinger om, hvordan de kommer til at se ud.

Historien har vist, at virksomheder og brancher, der har været i stand til at forestille sig, hvordan verden ser ud i fremtiden generelt har klaret sig rigtig godt. Her er installationsbranchen ingen undtagelse.

Derfor fik TEKNIQ i 2006 udarbejdet to rapporter om den teknologiske fremtid inden for installationsbranchen. Formålet med rapporterne var at give et bud på, hvordan teknologien og dermed også markedet vil se ud i år 2017 og hvilke krav det stiller til TEKNIQs medlemsvirksomheder – og til TEKNIQ som organisation.

Formål med rapporterne
Meningen med rapporterne var, at de skulle danne grundlag for en diskussion om fremtidens krav til installationsbranchen på både virksomheds- og brancheniveau – herunder TEKNIQs rolle. Med afsæt i en fremskrivning af den teknologiske udvikling, skulle rapporterne tegne et billede at fremtiden, som virksomheder og branche har mulighed for at spejle sig i, når der skal træffes strategiske valg.

Den mest centrale pointe i teknologirapporterne er, at teknologien ikke kender til faggrænser. Det betyder, at de grænser vi i dag kender mellem el- og vvs-brancerne og mellem den teknologiske installationsbranche og andre brancher vil blive mere og mere udviskede. Der kommer mere og mere el ind i vvs-installationer, og der kommer rigtig meget mere it ind i både el og vvs.
I takt med, at alting skal være lettere for slutbrugeren – bliver kravet til de tekniske installationer mere og mere krævende. Der vil med andre ord blive sat fokus på totalløsninger i stedet for på de enkelte installationer.

Samtidig vil udviklingen af fremtidens installationsformer generelt være drevet af et krav til højere produktivitet, færre fejl og bedre dokumentation. Det vil nemlig føre til besparelser – ikke alene i udførelsen men også i forbindelse med service, vedligehold og videreudvikling.

I fremtiden vil vi også se et stadig større fokus på fremtidens bolig. Det digitale hjem, hvor flere og flere af de tekniske installationer skal smelte sammen til enkle, effektive og ikke mindst energirigtige intelligente løsninger, der kan tale sammen, banker på. Derudover skal alle private boliger sikres netværksadgang, så både computer, tv og radio kan smelte sammen.

Også byggeprincipperne vil blive ændret i fremtiden. Ritt Bjerregårds 5000 billige boliger og andre lignende krav betyder, at vi vil opleve en eksplosion i industrialisering af byggeprocessen. Populært sagt vil en større del af byggeriet i fremtiden foregå i fabrikshaller frem for på byggepladser. Og det får naturligvis betydning for os som installatører.

Det digitale byggeri er i dag begrænset til det offentlige, men lur mig om ikke vi snart ser dets indtog på det private byggemarked. Det vil betyde en øget brug af IT i alle byggeprocessens faser – lige fra udbud, over tilbud til selve byggeriet og i aflevering til bygherren. Set med vore øjne medfører det en række afgørende krav om at arbejde digitalt.

Derudover skal vi belave os på, at lovgivning, regulativer og cirkulærer i stigende grad mere og mere komplekse og tværfaglige. Man kan godt frygte, at det i fremtiden er juristerne, som er de første til at møde ude på byggepladsen og ikke os håndværkere.
Udfordringen bliver ikke mindre af arbejdet med at sikre centralt fastsatte EU-standarder på området.

Endelig må vi forvente at forbrugerne i fremtiden vil lægge endnu større vægt på indeklima og komfort af høj kvalitet. Og så vil forbrugerne kræve både design og sikkerhed til overkommelige priser.

Alt i alt betyder det, at installationsbranchen i fremtiden står overfor betydelige udfordringer.

For det første skal installatøren kunne i mødekomme kravene om, at installationer tænkes sammen i systemer, som er meget komplicerede. I fremtiden handler en installation ikke kun om varme. Den handler om varme i samspil med blandt andet ventilation, lys og sikring.

For det andet betyder det ændrede krav, at vi som installatører skal forholde os til kunderne på en ny måde. I stedet for blot at levere håndværk skal vi også være i stand til at levere rådgivning – og tage os betalt for det.

Med en bredere og mere avanceret vifte af produkter, der kan mere og mere, er det nødvendigt at vi bliver bedre til at fortælle om produktets muligheder. Både som selvstændig løsning og som del af et integreret system. Vi skal tage os tid til at fortælle, lytte, føre en god samtale for at kunne forstå kundens behov og komme med en professionel rådgivning.

Fra teknologifremskrivning til handling
Men fremsyn er ikke meget værd, hvis ikke det bakkes op af handling. Derfor er teknologirapporterne efterfølgende blevet diskuteret af en del af TEKNIQ’s egne medlemmer på et seminar på Hindsgavl samt af de to formandsmøder på både VVS og el-siden.

Og TEKNIQ vil på baggrund af diskussionerne udarbejdet et oplæg som kan bruges til diskussion og debat i de enkelte virksomheder.

Diskussionen er på ingen måde ført til ende. Den er først lige begyndt. Og de ovenstående spørgsmål bliver ikke de eneste, vi i branchen skal tage stilling til. Men diskussionen skal begynde et sted. Nu er den sat i søen, og jeg er sikker på, at den vil præge den måde vi diskuterer branchens udvikling på.

TEKNIQs rolle
Men lad os vende blikket tilbage til nutiden. 2006 blev året, hvor TEKNIQ rustede sig til fremtiden. De nye TEKNIQ-råd så dagens lys og er kommet godt fra start og vi har tilpasset strukturen for ELFO og Dansk VVS´ kredsforeninger til det nye Danmarkskort.

Der var dybest set tre grunde til denne organisatoriske forandring:
For det første fik vi pr. 1. januar 2007 en ny kommunalstruktur, der skar antallet af kommuner ned til 98 og som derfor stillede nye krav til os som organisation.

For det andet havde vi et ønske om at kunne arbejde politisk i forhold til de nye og større kommuner på områder som udbudspolitk og tilrettelæggelsen af den lokale og regionale beskægtigelsesindsats.

Den tredje grund var at Dansk Arbejdsgiverforening afviklede sin lokale struktur, og der var derfor behov for, at vi opprioriterede den lokale interessevaretagelse.

Nu handler det om at få både lokalkredse i Dansk VVS og i ELFO samt TEKNIQ-rådene placeret i den regionalpolitiske virkelighed.

TEKNIQ-rådene holder og har allerede afholdt møder med en lang række borgmestre rundt om i landet for at sikre den politiske forankring af vores arbejde.

Samtidig vil rådene som nævnt i løbet af foråret arrangere møder med Ungdommens Uddannelsesvejledning rundt om i landet. Formålet er at sikre at de vejledere, der skal hjælpe de unge mennesker ind i vores branche, bliver så godt klædt på som muligt.

Samtidig har jeg en forhåbning om, at TEKNIQ som arbejdsgiver- og brancheorganisation fortsætter med at være et aktiv for medlemmerne. Politisk set er der nok at tage fat på inden for arbejdsmarked, energi, byggeri og erhverv.

Som vvs-installatør i et land med en lang og blomstrende foreningstradition, hvor mange forskellige organisationer kæmperne om medlemmernes gunst må man jo til stadighed stille sig selv spørgsmålet; Hvorfor skal jeg være medlem af lige netop TEKNIQ?

Det skal jeg først og fremmest fordi TEKNIQs yder professionel råd og dåd i forhold til de fem udfordringer, som jeg har her har gennemgået.

TEKNIQ er en aktiv organisation, som både leverer en uovertruffen medlemsservice i form af rådgivning og vejledning på både det ansættelsesretlige, det juridiske, det uddannelsesmæssige og det forretningsudviklende område.

TEKNIQ er den organisation i Kongeriget, som bedst varetager mine interesser i forhold til de fem udfordringer jeg nævnte tidligere i min beretning.

TEKNIQ er og skal være installationsbranchens talerør i den offentlige debat.

TEKNIQ påvirker centrale forhold på arbejdsmarkedet så som f.eks. uddannelse, så vi sikrer adgang til tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft.

TEKNIQ rådgiver om og formidler den seneste viden på området, så vi som installatører har mulighed for at udføre det gode håndværk.

TEKNIQ er det faglige fællesskab, hvor vi kan diskutere strategi og udvikling med ligesindede.

Og endelig sikrer TEKNIQ de bedste, mest enkle og fleksible overenskomster inden for byggebranchen.

Vi har både format og pondus til at skaffe os indflydelse på både energi-, arbejdsmarkeds-, bolig- og erhvervspolitikken.

Hvordan det kommer til at gå, vil I få at vide til næste års generalforsamling, når fortsættelse følger.