Valgkampen er nu overstået, og den nye regering står over for en række udfordringer, som der nu endelig kan tages hul på. De seneste tre ugers intense politiske diskussioner har vist, at der i hvert fald er politisk fokus på to områder, som optager installationsbranchen. Det handler om klimadebatten og manglen på arbejdskraft. Udover disse to emner skal der fra TEKNIQs side lyde en opfordring til også at få diskuteret kvalitet i byggeriet, især i lyset af ambitionerne om at investere massivt i offentlige bygninger. Fra TEKNIQs side skal rådet til regeringslederen derfor være, at der blandt andet sættes fokus på tre områder i det kommende regeringsgrundlag, nemlig:
- En ambitiøs og fremadrettet energipolitik
- En visionær bygge- og boligpolitik med fokus på kvalitet og ikke kun på pris og
- En offensiv politik til bekæmpelse af mangel på arbejdskraft
Energi Den nye regering opfordres til at søge et bredt forlig med Folketingets partier, der sikrer, at energieffektiviseringsindsatsen når 1,5 procent om året - hvor energiforbruget i 2007 er udgangspunktet – og at vedvarende energi i 2025 udgør 30 pct. af den samlede energiproduktion.
Det afgørende i en kommende energipolitik må være, at der investeres på de områder, hvor hver investeret krone giver den største reduktion i CO₂-udslippet. Beregninger fra ingeniørforeningen viser blandt andet, at en krone investeret i energieffektiviseringer i industrien giver en CO₂-reduktion, som er lang højere end en krone investeret i vindmøller.
TEKNIQ opfordrer derfor den nye regeringen til at lave et energiudspil, der både høster den hurtige og billige CO₂-reduktion ved at investere massivt i energieffektiviseringer på kort sigt, og som samtidig indeholder en investeringspolitik, der på sigt gør Danmark uafhængig af fossile brændstoffer.
En sådan indsats må basere sig både på en ændret lovgivning, som gør det pligtigt og rentabelt for alle at gennemføre energieffektiviseringer med en overskuelig tilbagebetalingstid og på tilskudsordninger, hvor der gives en konkret økonomisk belønning til private eller offentlige bygningsejere, som gør en energieffektiviserende indsats.
Disse ambitiøse mål er nødvendige for, at Danmark også i fremtiden kan kalde sig grøn verdensmester i energieffektivitet og foregangsland for alle andre europæiske lande. Samtidig skal målene opfyldes, så vi får en effektiv og fremadrettet beskyttelse af vores natur og klima.
Ifølge TEKNIQ kan disse mål blandt andet nås ved at gennemføre følgende aktiviteter:
- Fra 2010 skal husholdninger og virksomheder kunne opnå tilskud til at gennemføre energibesparelser i huse, produktionsprocesser mv. ved at sælge energisparebeviser til energiselskaberne. Energisparebeviserne aftages af en institution, som af Staten er forpligtet til at finansiere energibesparelserne.
- Bygningsreglementet skal ændres, så der fremover stilles krav om, at energibesparende installationer – der har en tilbagebetalingstid på mindre end fem år skal gennemføres i enhver form for renoveringsarbejde inden for byggeriet. På den måde sikres det, at også allerede eksisterende byggeri bliver energioptimeret.
- Gennemførelse af en kampagne, der skal sikre at større virksomheder følger cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner, som betyder at alle investeringer i energibesparelser med en tilbagebetalingstid på under fem år gennemføres, og at der foretages energieffektive indløb i forbindelse med udskiftning af udstyr.
- Ændring af lovgivningen inden for udlejningsejendomme – både privat og almen – så alle ejere af ejendomme pålægges at gennemføre investeringer i energieffektiviseringer, som har en tilbagebetalingstid på under tre år. Samtidig skal reglerne ændres, så en energieffektivisering også kan slå igennem som nedslag i den månedlige leje og ikke blot overføres til Landsbyggefondet.
- Energieffektivt udstyr i private boliger skal sikres ved, at kun produkter, der kan betegnes som energieffektivt udstyr af klasse A kan godkendes til salg og brug i Danmark.
- Oprettelse af en energieffektiviseringsfond som skal kunne give tilskud til at dække alle former for energieffektiviseringer – både el og varme og til investeringer i vedvarende energi.
Bygge- og boligpolitikken
Byggebranchen har i de senere år gjort meget for at energieffektivisere byggeriet. Men det kan blive endnu bedre, og da energiforbruget i forbindelse med ejendomme udgør langt over en fjerdedel af det samlede energiforbrug i Danmark, er det naturligt at fokusere på en effektiv byggeproces.
Målet er, at alt nyt som bestående byggeri – privat bolig såvel som industri – opfylder kravene til lavenergibygninger.
Derudover er det afgørende, at der i højere grad sættes fokus på kvaliteten i byggeriet, så den bygge- og boligpolitiske diskussion ikke kun kommer til at handle om billige boliger, men om billige boliger af en høj kvalitet med et fornuftigt energiforbrug. Det nytter ikke bare at bygge billige boliger, hvis kvaliteten ikke er i orden og energiforbruget for højt. Der er med andre ord behov for en kvalificering af debatten omkring byggeri, så vi i fremtiden får nye boliger til en rimelig pris men også af høj kvalitet og med lavest muligt energiforbrug.
Metoder til at nå det mål er:
- Fokus på byggeriets totaløkonomi. Energiforbruget i og vedligeholdelse af nybyggeri de første fem år efter overdragelse skal indgå i prisopgørelser over det endelige byggeri. På den måde får køber mulighed for at skabe sig et reelt overblik over prisen på det købte byggeri – en pris som rækker langt ud over etableringsomkostningerne.
- EL-syn. Der skal i forbindelse med hushandler gennemføres et el-syn, som sikrer, at boligen el-sikkerhedsmæssigt er tidssvarende i forhold til en gennemsnitsfamilies behov.
- Rammebeløbet i forbindelse med opførelse af almennyttigt byggeri skal forhøjes så opførelsen af billige boliger af høj kvalitet kan komme i gang igen.
- For at sikre billige boliger af høj kvalitet med et tidssvarende energiforbrug skal de tekniske installationer, som er nøglen til energieffektive bygninger, indtænkes i planlægning og projektering af nyt byggeri. Formålet er at flytte fokus tilbage på det bygbare projekt (tegninger etc.) og mindre fokus på processen (partnering etc.).
- Flere midler til forskning og innovation. Formålet er at tilvejebringe yderlig viden om for eksempel byggeprocesser, -teknologier, energi/miljø, sundhed/indeklima og tilgængelighed, brugerbehov/-inddragelse, design, bygherreopgaver. Derudover der behov for at undersøge mulighederne for udvikling af fx IKT-modeller, materialer, organisationsformer samt standardiseringer og evalueringsmetoder, som tager hensyn til forholdene i den danske byggebranche.
Arbejdskraft
Danmark har i 2007 den laveste ledighed i mere end 30 år og flere brancher – herunder installationsbranchen – mangler desperat kvalificeret arbejdskraft. Målet for de kommende fire års arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik må være at udvide arbejdsstyrken med min. 50.000 fuldtidsbeskæftigede – og de skal fortrinsvist ansættes i den private sektor, hvor den økonomiske vækst skabes og hvor fremtidens velfærdssamfund skal funderes.
Målet kan blandt andet opnås gennem følgende mål:
- Afskaffe efterlønsordningen og tilpasse pensionsreglerne, så den reelle tilbagetrækningsalder for danskere bliver 65 år, men med mulighed for at nedslidte danskere kan gå tidligere:
- Gør det lettere for virksomhederne at importere udenlandsk arbejdskraft, blandt andet ved at lempe reglerne for opholdstilladelse til kvalificeret, der er mangel på, og ved at Udlændingeservice sikrer en mere effektiv sagsbehandlingstid
- Gennemføre en justering af uddannelsessektoren, så restgruppen på 20 pct. som ikke får en kompetencegivende uddannelse, bliver reduceret til fem pct. uden at det sænker kvaliteten i uddannelserne. Samtidig skal vejledningsindsatsen over for de uafklarede unge styrkes, så søgningen til de fag, hvor der er størst mangel på arbejdskraft styrkes.
- En halvering af sygefraværet i blandt andet den offentlige sektor vil kunne føre til mere arbejdskraft til den private sektor, som trækker den økonomiske vækst.
- En effektivisering af opgaver og arbejdsgange i den offentlige sektor, så færre hænder kan løse det samme antal opgaver. En generel kvalitetsreform i den offentlige sektor må ikke betyde, at der kommer et øget behov for arbejdskraft – i stedet skal arbejdsgange og opgaver lægges om og effektiviseres, så en højere service nås uden en tilsvarende stigning i efterspørgslen på arbejdskraft.