Målet med regeringens handlingsplan til nedbringelse af sygefraværet i Danmark er nobelt, men det er midlerne til gengæld langt fra. Regeringen vil løfte en alt for stor del af kommunernes medansvar for løsningen af problemstillingen over på arbejdsgiverne og samtidig bureaukratisere løsninger på et problem, som virksomhederne i installationsbranchen allerede har taget hånd om. Det mener TEKNIQ Installatørernes Organisation.
– I installationsbranchen har vi allerede et lavt sygefravær. 70 procent af vore medlemmer har et sygefravær under gennemsnittet for bygge- og anlægsområdet. Samtidig har vi i forbindelse med vore overenskomster gennemført sundhedsordninger. Derfor er det skuffende, at regeringen vælger at overdynge virksomhederne med bureaukrati og papirarbejde i stedet for at sætte fokus på værktøjer og hjælp, som kunne være med til at forebygge og afbøde problemet med sygefravær, siger underdirektør Tina Voldby fra TEKNIQ.
Hun understreger, at installatørerne er enige med regeringen i, at der skal gøres en øget indsats for at mindske sygefraværet, og at tilknytningen til arbejdsmarkedet skal forbedres. Og hele grundtanken om at gøre op med, hvornår man er for syg til at gå på arbejde, finder hun også nødvendig. Men det er midlerne, som er forkerte.
– Vi påtager os gerne et medansvar, men med streg under med. Det er stærkt uheldigt, at der med regeringens plan lægges op til, at det næsten ene og alene er arbejdsgiverens problem at bringe den sygdomsramte medarbejder tilbage i arbejde. Der er også et personligt ansvar forbundet med sygdom, siger Tina Voldby.
Hun peger især på tre konkrete forslag i handlingsplanen, som pålægger arbejdsgiverne nye unødige opgaver.
– For det første skal arbejdsgiverne inden fire uger holde en samtale med medarbejdere, der er syge og efter behov udarbejde en fastholdelsesplan. Det var tidligere en kommunal opgave. Men nu skal virksomhederne til at formalisere noget, som de allerede gør i dag og udarbejde skriftlige planer. For det andet afskaffer regeringen lægeerklæringen, som arbejdsgivere i dag kan kræve efter fire dages sygdom. I stedet indføres en ny lægeerklæring om arbejdsfastholdelse, uden at det står klart, hvornår virksomheden kan kræve en sådan af medarbejderen. For det tredje betyder regeringens forslag, at medarbejdere som udgangspunkt er delvist raske, når de har været syge i otte uger. Så skal arbejdsgiveren selv finde ud af, hvor meget den pågældende medarbejder kan klare, og hvilke opgaver den ansatte kan udføre. Virksomheden skal så dokumentere, hvis ikke der er opgaver, som medarbejderen kan udføre. Især det sidste er et problem i installationsbranchen, hvor langt den overvejende del af arbejdet er fysisk betonet og foregår ude hos kunderne. Der er grænser for, hvor mange telefoner, der skal tages, og hvor meget der skal ryddes op på lageret, siger Tina Voldby.
Hun frygter, at det især er de sygdomsramte ledige, der bliver gidsler, hvis regeringens plan gennemføres uden ændringer.
– Gennemføres regeringens handlingsplan, bliver det mere end almindeligt svært at overbevise virksomhederne om, at de skal ansætte de ledige, som i dag har et skrantende helbred. For ikke nok med, at regeringen i forbindelse med finansloven valgte at udvide den arbejdsgiverbetalte sygdomsperiode fra 14 til 21 dage. Nu skal virksomhederne også igennem et mindre bureaukratisk mareridt med samtaler, dokumentation, udarbejdelse af fastholdelsesplaner etc., hvis en medarbejder skulle løbe ind i et længere sygdomsforløb. Det vil især være en stor belastning for de små virksomheder, hvor mester altså selv er en del af det daglige arbejde ude hos hr. og fru Jensen. Det hænger ikke sammen, siger Tina Voldby
Yderligere oplysninger fås hos underdirektør Tina Voldby på telefon 20 12 82 83 eller på mail
tvo@tekniq.dk