Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Kun 12 konkurser i installationsbranchen

Kun 12 ud af TEKNIQs cirka 3000 medlemmer er gået konkurs i løbet af første halvår af 2008. Det er en lille stigning i forhold til sidste år, hvor antallet af konkurser var fem og historisk lavt, men på samme niveau som i årene 2004-2006. Så på trods af en generel afmatning i bygge- og anlægsbranchen, så er det fortsat meget få installatører, der må dreje nøglen om. Det viser en ny opgørelse foretaget af TEKNIQ installatørernes organisation.

Antal konkurser blandt TEKNIQ’s medlemmer 1. halvår 2004-2008

1. kvartal

2. kvartal

I alt 1. halvår

2004

4

5

9

2005

6

3

9

2006

6

1

7

2007

2

3

5

2008

6

6

12


– 12 konkurser er meget, meget få og det kan være tilfældigheder, der gør at antallet er lidt højere i år end sidste år. Det er muligt, at vi i de kommende måneder vil se en lille stigning i antallet af konkurser, men jeg forventer det egentlig ikke. De sidste 10 år er markedet for installatører vokset så meget, at der skal en ganske betydelig konjunkturtilbagegang til, før vi begynder at se bekymrende mange konkurser. Samtidig er installationsbranchen stille og roligt ved at blive mindre og mindre konjunkturfølsom, fordi service og drift spiller en stadig større rolle for installatørernes omsætning på bekostning af det langt mere konjunkturfølsomme entreprisemarked og markedet for nybyggeri af boliger, siger Jan Eske Schmidt, underdirektør i TEKNIQ.

Yderligere oplysning hos underdirektør i TEKNIQ, Jan Eske Schmidt, jes@tekniq.dk eller 7741 1560.
Sidst opdateret 04.09.2008