Byggebranchen – fra arkitekter og ingeniører til de udøvende installatører og håndværkere – er en væsentlig del af løsningen, når vi i de kommende år skal bringe Danmarks energiforbrug ned. Det kan ikke være anderledes, når 40 procent af det samlede danske energiforbrug bruges i bygninger.
Og byggeerhvervet
er klar med løsninger, der kan bidrage til at løse opgaven. Der er masser af rentable energieffektiviseringer klar til at blive sat i værk. Men efterspørgslen efter løsningerne er ikke stor nok. Det skal ændres. Derfor inviterer byggeerhvervet i dag til konference om fremtidens energipolitik på Christiansborg, hvor blandt andet en række energiordførere deltager. Baggrunden for mødet er den nyligt offentliggjorte evalueringsrapport af den hidtidige energispareindsatse, der viser, at en række af de anvendte virkemidler ikke virker tilfredsstillende.
Et af de bedste værktøjer til at stimulere markedet er økonomiske incitamenter. Med økonomisk favorable ordninger, der favoriserer indsatsen for at energieffektivisere, vil markedet få et skub. Og dermed er en sneboldeffekt startet. Der er nemlig ingen tvivl om, at rentabiliteten er der, når det gælder energibesparende tiltag. Men der mangler et skub for at få sat arbejdet i gang og vist de gode eksempler, mener organisationerne i byggebranchen.
Tilskud, afgifter, gunstige lånevilkår – økonomiske incitamenter kan have mange former. Uanset formen bør der udarbejdes ordninger, så både ejere og lejere, private og virksomheder får til huse i energieffektive bygninger.
Men det er ikke nok at skrue på de økonomiske knapper. Byggeerhvervet mener også, der skal sættes fokus på følgende ordninger og lovgivninger:
- I dag bruger danske boligejere 250 millioner kroner om året på lovpligtige energimærker, der ikke bliver brugt til noget som helst. Man kan få en del energieffektivisering for de penge. Det kræver en revision af energimærkningsordningen.
- Lejeboligerne, der udgør 45 procent af lejebestanden, trænger også til en energieffektivisering. Her vil tilpasninger af lejelovgivningen kunne være med til at få sådanne renoveringer gjort attraktive.
- Det var ventet, at den offentlige sektor ville gå forrest i energispareindsatsen og dermed også kunne dokumentere de positive effekter af de tiltag, man havde foretaget. Sådan er det ikke gået. Men det er aldrig for sent, og fremover må den offentlige sektor tage sine egne målsætninger alvorligt. En lempelse af anlægsloftet i den kommunale sektor vil være en god start – for eksempel ved at fritage energieffektiviserende tiltag fra anlægsloftet.
- Erhvervssektoren har hidtil ikke fyldt meget i den danske energispareindsats. Det skal der laves om på. Fortidens udeladelse er samtidig i sig selv er et godt eksempel på, at der er brug for at tænke i helheder. Fokus skal ikke være på enkelte energiformer og enkelte sektorer. Vi skal sikre, at indsatsen fremover kommer hele paletten rundt, og at der bliver tænkt i helheder.
- For at sikre helhedstænkningen bør også energiselskabernes rolle i energispareindsatsen revurderes. Der skal være en ensartethed og gennemskuelighed i anvendelsen af ressourcer, så ingen uanset hvor i landet de bor, er i tvivl om, hvad indsatsen går ud på, og hvilke energisparetiltag der udbydes.
Byggeerhvervet er klar til at sikre et energieffektivt byggeri. Men det kræver, at rammerne er der. Politikerne på Christiansborg får i dag en række forslag til, hvordan de kan sikre disse rammer.
Mødet finder sted fra kl. 14:30-16:45 på Christiansborg, Landstingssalen, 1240 København