Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Byggebranchen ansætter igen

I faktiske tal er beskæftigelsen inden for bygge og anlæg steget med godt 10.000 medarbejdere fra 1. til 2. kvartal, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Korrigerer man for sæsonudsving, er stigningen mere beskeden, men der er stadig tale om en stigning.

Det gælder dog ikke installationsbranchen, der igen i 2. kvartal 2010 har oplevet fald i beskæftigelsen inden for el og vvs på henholdsvis ca. 1.000 og ca. 50 medarbejdere. Det til trods for at beskæftigelsen normalt stiger i 2. kvartal.

- De overordnede tal for bygge- og anlægsbranchen kunne tyde på, at beskæftigelsen er ved at have nået bunden. Det sørgelige er, at det endnu ikke går den rigtige vej i installationsbranchen. Vi skal dog huske på, at installationsbranchens arbejde ligger sidst i byggeprocessen. Derfor bliver vi typisk ramt senere af en nedgang, og tilsvarende går der længere tid, før beskæftigelsen igen begynder at stige. Derfor er det forventeligt, at beskæftigelsen fortsat falder i installationsbranchen, men udviklingen for den samlede bygge- og anlægsbranche styrker os i vores forventning om, at vi også i installationsbranchen vil se en vending til det bedre i løbet af 2011, siger økonomisk statistisk konsulent i TEKNIQ Installatørernes Organisation, Klaus Mosekjær Madsen.

For yderligere oplysninger kontakt: Klaus Mosekjær Madsen på 77 42 42 32.
Sidst opdateret 09.07.2010