Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

21.000 elektrikere og lærlinge får ny overenskomst

TEKNIQ Installatørernes Organisation og Dansk El-forbund er den 4. marts, i 3. forsøg, blevet enige om en ny overenskomst for ca. 21.000 elektrikere og lærlinge i Danmarks cirka 1800 elinstallatørvirksomheder.


Der er tale om en ”smalt” toårigt forlig, som ligger på linje med de tidligere forlig fra industrien og det øvrige minimallønsområde.


De væsentligste elementer i aftalen er:

  • Regulering af mindstesatserne på lønnen med 2 x 1,35 kr.
  • En forhøjelse at genebetalingerne med 2 x 1,4 %
  • En seniorordning, der kan udmøntes i nedsat arbejdstid eller flere fridage.
  • Lærlinge får lønstigninger på 2 x 2,25 pct.
  • Regulering af prislisterne for akkordlønnede på 2,5 pct. i perioden.


– Aftalen ligger på et ansvarligt niveau og giver grundlag for en lav omkostningsudvikling og forbedret konkurrenceevne. Og det har været helt afgørende for os, siger formand for TEKNIQ, Søren Skræddergaard.

Yderligere oplysninger:

Søren Skræddergaard, tlf. 22 10 16 00, mail ss@skraeddergaard.dk
eller
Niels Jørgen Hansen tlf. 40 74 43 60, mail njh@tekniq.dk

Sidst opdateret 04.03.2012