Debatindlæg bragt i Jyllands Posten den 23. august
Af Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Installatørernes Organisation
AMU-systemet går i disse år glip af en millionindtægt fra erhvervslivet, fordi erhvervsskolerne ikke lever op til sin forpligtigelse til at udbyde relevante kurser i tilstrækkeligt omfang.
Installationsbranchen brugte i 2011 mere end 150 millioner kroner på efteruddannelse – men køber år for år færre AMU-kurser på landets erhvervsskoler. I stedet vælger virksomhederne private kursusudbydere og dermed tømmes AMU-kurserne for deltagere. Private kurser udgør 45 procent af den samlede efteruddannelsesaktivitet i branchen.
Installationsbranchen har i kraft af den teknologiske udvikling altid haft en meget høj efteruddannelsesaktivitet. Nye opgaver så som energieffektivisering, vedvarende energi, ventilation og automation i industrien vækster og kræver nye kompetencer.
Men mens landets installationsvirksomheder sætter rekord i, hvor meget de investerer i dygtiggørelse af deres medarbejdere falder AMU-aktiviteten på erhvervsskolerne. Alene fra 2010 til 2011 er aktiviteten faldet med 30 procent. I en periode med generel vækst i efteruddannelsesaktiviteten vel at mærke.
TEKNIQ’s egne opgørelser viser, at installationsbranchen i 2011 sendte medarbejderne på kursus svarende til 80.000 arbejdsdage og betalte mere end 150 millioner kroner for kurserne. Tidligere ville størstedelen af disse millioner være gået til AMU-kurser. Er det fordi, den lokale virksomhedsejer fravælger AMU-systemet? Svaret er: Nej. TEKNIQs undersøgelser viser, at virksomhederne generelt er glade for AMU-kurserne.
Forklaringen er nok snarere, at virksomhederne må konstatere at landets erhvervsskoler ikke lever op til deres forpligtelser til at udbyde dels de relevante AMU-kurser og i tilstrækkeligt omfang. Alene på el-området er fakta at udbuddet af AMU-kurser er faldet med knap 50 procent på landsplan fra 2010 til 2012. En anden nærliggende forklaring er, at skolerne simpelthen ikke strategisk prioriterer hele efteruddannelsesområdet. Skolerne anfører ofte, at der simpelt hen ikke er god økonomi i at udbyde efteruddannelse og stille lærere og udstyr til rådighed, og derfor nedprioriteres området. Konsekvensen er, at udbuddet falder, og at især kurser indenfor den nyeste viden eller spidskompetencekurser ikke - eller kun i meget begrænset omfang - udbydes.
Private udbydere leverer glimrende kurser, som installationsvirksomhederne har stor gavn af – og branchen er også helt afhængig af en række mere specifikke leverandør og producentkurser. Men set med TEKNIQs øjne er et optimalt efteruddannelsessystem præget af balance mellem det offentlige og private udbud, idet AMU-kurser har sine helt egne fordele.
Derfor er det en alarmerende situation, vi står i. Både for erhvervsskolernes økonomi og for virksomhederne. De betaler hvert år en milliard kroner til et offentligt AMU-system, og de må derfor også kunne forvente at systemet leverer de kurser, der er brug for til at sikre fortsat vækst og beskæftigelse.
Politisk er der stor fokus på at hæve efteruddannelsesaktiviteten. Den bedste måde at nå det mål på er ved at sikre, at der er økonomisk fornuft i at udbyde AMU-kurser, forpligte de skoler, der har en udbudsret, til at udbyde kurserne og sikre sig at ingen skoler, der har kompetencerne, forhindres af stive regler i at udbyde relevante AMU-kurser.
Hjælp os med at få AMU på ret kurs – vi vil det gerne og branchen er helt afhængig af et velfungerende efteruddannelsessystem. Ellers bremses vækst og udvikling.