Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Sikringsgruppen
Til hovedsiden TEKNIQ.dk

Elektronisk tyverialarm

Installatør viser elektronisk alarmEn elektronisk tyverialarm er et fornuftigt supplement til en mekanisk sikring, og husets øvrige sikringsforanstaltninger.

En elektronisk tyverialarm i sig selv forhindrer ikke indbrud, men den er med til at stresse tyven, når alarmen går i gang. Der bør dog være en reaktion i forbindelse med alarmen.

Den mest effektive reaktion er, at alarmen bliver videregivet til en døgnbemandet kontrolcentral, som vil sørge for at advisere politiet og samtidig afsende en vagtmand til adressen.

Hvem bør have en elektronisk tyverialarm?

Der kan være særlige forhold, som gør, at det kan være fornuftigt at anskaffe sig en elektronisk tyverialarm - for eksempel, hvis man bor i et område hvor der sker mange indbrud, hvis man er meget væk fra sin bolig, eller hvis man har værdier, f.eks. malerier, møntsamlinger, arvestykker eller andre ting, man nødig vil miste.

Hvem får signalet fra dit alarmsystem?

Du kan vælge et alarmsystem med alarmsignal til din mobiltelefon, person-søger (OPS) eller et eller flere telefon-numre, fx til naboer.

Vælger du naboerne, er det vigtigt, at I har aftalt præcist, hvad de skal gøre i tilfælde af en alarm. De skal ikke gribe ind, men kun vurdere, om der er tale om et indbrud og i så fald kontakte et forudbestemt vagt-selskab eller politiet. 

Det sikreste er at vælge en tyverialarm med direkte alarmsignal til en godkendt kontrolcentral.

Sådan virker en tyverialarm

Når du forlader dit hjem efter at have slået alarmen til, vil alarmdetektorerne overvåge boligen og registrere, hvis der sker uautoriseret adgang til boligen.

Har du valgt en tyverialarm uden nogen form for overførsel af alarmsignal via telefonnettet, er du afhængig af, at nogen hører og reagerer på tyverialarmens lyd eller lysgiver.

Har du valgt et alarmsystem med alarmsignal via telefonnettet til en eller flere naboer, kan de reagere på alarmen og vurdere, om der foregår noget unormalt.

Har du derimod valgt et alarmsystem med alarmsignal til en af Rigspolitiet godkendt kontrolcentral, vil signalet fra dit alarmanlæg blive modtaget og behandlet på kontrolcentralen. Personalet vil handle efter den aftale som du har indgået med alarminstallatøren.

Er der mistanke om indbrud, vil kontrolcentralen sende en vagtpatrulje ud til alarmadressen for at undersøge stedet nærmere. Viser det sig at der er tale om indbrud vil vagtpatruljen advisere Politiet.

Alarminstallatøren sikrer gennem samarbejde med kontrolcentralen, at du får det rigtige udstyr, og at det virker, som det skal. Så kan du altid være sikker på, at nogen overvåger signalerne fra dit tyverialarmanlæg og om nødvendigt rykker ud.

Forudsætningen er en service- og abonnementskontrakt med alarminstallatøren og dermed løbende udgifter til udrykning af vagtselskab, drift og vedligeholdelse.

Mærkater virker forbyggende
Når du anskaffer et tyverialarmanlæg, får du også skilte og mærkater til døre og vinduer. Skilte og mærkater fra Sikringsgruppens alarminstallatører virker forebyggende mod indbrud og hærværk.


Sådan vælger du alarminstallatør

Sidst opdateret 14.08.2009

STOP INDBRUD

Stopindbrud.dk er en hjemmeside med forbrugerinformation omkring, hvad man selv kan gøre for at forhindre indbrud i privathjem og erhvervsejendomme.

Sikringsgruppen støtter op omkring stopindbrud.dk kampagnen og er samtidig en naturlig leverandør og samarbejdspartner i forbindelse med etablering af tyverisikringsanlæg.