Markedet for tyverialarmanlæg er stort, men det vil altid være en god ide at kontakte et af Sikringsgruppens medlemmer. Han kan vejlede dig om valg af sikringsløsning.
For overskuelighedens skyld vil vi her angive nogle modeller over mulige sikringsløsninger.
Alarmsystemer med teknisk godkendelse
Alarmsystemerne kan købes/leases og installeres af en SKAFOR-registreret alarminstallatør. Der ydes døgnservice på drift og vedligeholdelse gennem en abonnementsordning. Alarmsignalerne overføres til en politigodkendt kontrolcentral, der sørger for udrykning fra et godkendt vagtfirma, og eventuelt politiet.
Markedsanerkendte alarmsystemer
Alarmsystemer, som er opbygget af markedsanerkendte komponenter, sælges og installeres af SKAFOR-registreret alarminstallatør. Der ydes døgnservice på drift og vedligeholdelse, som kan betales fra gang til gang eler i abonnement. Alarmsignalet overføres til en politigodkendt kontrolcentral eller en række personer efter eget valg, f.eks. naboer.
Disse alarmsystemer kan også sælges og monteres af alarminstallatører uden SKAFOR-registrering. I så fald ydes typisk ikke døgnservice. Alarmsignalet overføres oftest kun til personer efter eget valg.
Alarmsystemer med eller uden markedsanerkendelse
Alarmsystemer opbygget af komponenter med eller uden markedsanerkendelse kan købes i byggemarkeder, gennem postordrefirmaer eller hos varehuse. Systemerne monteres af ejer. Alarmsignaler overføres ikke. Det vil være op til ejer selv at foretage service og vedligeholdelse.
Alarmsystemer af ukendt pålidelighed og kvalitet
Alarmsystemer, som er opbygget af komponenter af ukendt pålidelighed og kvalitet, kan købes som hyldevarer i byggemarkeder eller gennem postordrefirmaer. Alarmsystemerne sammensættes af ejer af diverse elektroniske komponenter. Montering, service og vedligeholdelse varetages af ejer. Er du i tvivl om valg af løsningsmodeller, kontakt da et af Sikringsgruppens medlemmer.