Det vigtigste element i et byggeri er tillid
Når en bygherre, en rådgivende ingeniør eller en arkitekt giver vores medlemmer en entreprise, så er det fordi de ved, at de vil opleve en tæt personlig kontakt, en usædvanlig fleksibilitet og et kvalitetshåndværk, og fordi de ved, at vi holder, hvad vi lover.
Hovedentrepriser Installationer er en væsentlig del af en hovedentreprise. Derfor er el- og vvs-entreprenørerne et naturligt valg som hovedentreprenør. Udover at vi naturligvis er el- og vvs-specialister, så har alle vores entreprenører et netværk til lokale murere, tømrere, malere, tæppefolk etc., som kan udføre kvalificerede fagentrepriser.
Vores frihed til at vælge underleverandører – og deres frihed til at sige ja eller nej – er din garanti for, at opgaverne altid bliver løst med entusiasme, til tiden og til en konkurrencedygtig pris.
Derfor kan du være sikker på, at en hovedentreprise gennem el- og vvs-entreprenørerne både er en rationel og en økonomisk god løsning. Ikke nok med det – når opgaverne er samlet et sted, så ligger ansvaret også kun et sted – og det er en tryg fornemmelse.
Partnering Vi indgår også gerne en partnering aftale, hvor kalkulationerne er åbne, og hvor samarbejdet mellem bygherre, rådgivere og vores el- og vvs-entreprenører er endnu tættere.
Det åbne samarbejde betyder variable fagentrepriser og dermed en løbende fleksibilitet, som betyderi, at bygherren kan præge resultatet indtil sidste øjeblik. En partnering aftale giver også mulighed for, at vi f.eks. kan tilbyde vores underleverandører en bonusordning for at fremme tidsterminer og for at højne kvalitetsniveauet.
Ta’ os med på råd! Det er en god ide at tage os med på råd fra starten. Vores mangeårige erfaringer fra den praktiske side betyder, at mulighederne bliver set fra to sider. Og det skaber større sikkerhed for, at byggeriet kan gennemføres uden problemer.
Så hvorfor ikke tage en uforpligtende snak med os, hvor vi kan uddybe, hvorfor netop el- og vvs-entreprenørerne bør være din kommende byggepartner?
Entrepriser til aftalt tid og pris
- fordi El- og vvs-entreprenørforeningens medlemmer er selvstændige entreprenører med hurtige beslutningsprocesser.
Bliv medlemEr du installatør, og ønsker du et medlemskab eller mere information om El-og vvs-entreprenørforeningen, så henvend dig til Jan Eske Schmidt på tlf.: 43 43 60 00 eller send en mail til
jes@tekniq.dk