Alarmtransmission på TDC Alarmnet, hvad bringer fremtiden? - Aarhus

TDC Alarmnet har indbudt SIkringsgruppens medlemmer til orienterings- og debatmøde i henholdsvis Aarhus og København.

På møderne vil fordelene ved at benytte TDC Alarmnet blive præsenteret kort, men præsentationen vil ikke fylde hele mødet.

I den forbindelse bør installatøren have særlig fokus på, at systemkomponenterne for alarmtransmission skal opfylde de generelle krav fra standarderne DS/EN 54-21, DS/EN 50131 og DS/EN 50136, hvilket TDC Alarmnet gør.

Det samme er ikke gældende for komponenter til et vilkårligt 3G-/4G-simkort eller for enhver IoT-løsning, selv om disse løsninger i nogle tilfælde er lige så anvendelige og noget billigere.

TDC vil også præsentere mere generelle forhold som fx jamming, ansvarsforhold, antennebehov og deres placeringer samt beredskabernes og forsikringsselskabernes krav til transmissionsløsninger.

Endvidere bliver der mulighed for debat vedrørende fremtiden for TDC Alarmnet, betaling for at benytte TDC Alarmnet, og hvorfor der i det hele taget er behov for et TDC Alarmnet.

På mødet kastes der også lidt mere lys på de forskellige synspunkter omkring alarmnettet, myter og misforståelser omkring alarmnettet, fastfortrådning og trådløse bredbåndsløsninger - hvad er fx en dedikeret alarmtransmission?

Tid og sted
  • Tirsdag den 11. september 2018, TDC København, Ågade 154, Bispeengbuen, 2200 København N.
  • Onsdag den 19. september 2018, TDC Alarmnet Aarhus, Sletvej 30, 8310 Tranbjerg J.
Program for begge dage
  • 09.30: Ankomst og registrering
  • 10.00: Velkomst og indledende bemærkninger
  • 10.15: Status og fremtid på alarmnettet
  • 11.30: TDC er vært for en frokost
  • 12.15: Besøg på TDC's Network Operation Center (København) 
    eller TDC's EMC testcenter (Aarhus)
  • 13.00: Orientering og debat om jamming, antennebehov og deres placeringer, ansvarsforhold og interessenternes krav til transmissionsløsninger
  • 14.30: Sidste nyt orienteringer fra Sikringsgruppen og afslutning
Indlægsholdere
  • Helge Falberg, TDC Alarmnet
  • Martin Hørslev, TDC Alarmnet
Tilmelding
Temamødet er gratis for deltagere, som kommer fra SIkringsgruppens medlemsvirksomheder. Der er begrænset antal pladser, så tilmeldingerne fordeles efter først-til-mølle princippet - og eventuelt også efter ligelig repræsentation mellem medlemsvirksomhederne.

Tilmelding skal foretages via email til sekretær Line Brendstrup, lbr@tekniq.dk.

Bemærk

Ved din timelding giver du samtidig samtykke til, at TEKNIQ behandler dine kontaktoplysninger i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af temadagen, herunder ved udsendelse af deltagerliste med kontaktoplysninger.

Hvis du har spørgsmål
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Mads Risgaard Knudsen på email mrk@tekniq.dk. 

Dato

19. september 2018
kl. 09:30 - 15:00

Sidste tilmelding:
17. september 2018

Sidste afmeldingsdato:
17. september 2018

Mødearrangør

TDC Alarmnet, Sikringsgruppen

Sted

TDC Alarmnet Aarhus
Sletvej 30
8310 Tranbjerg J

Se på kort

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.