Niels Jørgen Hansen

Niels Jørgen Hansen

Adm. direktør

njh@tekniq.dk

7742 4232

4074 4360

Niels Møller

Niels Møller

Pressekonsulent

nim@tekniq.dk

7741 1552

2780 9480

Resumé af konferencen Energispareindsatsen - flere besparelser for pengene

For at belyse energispareordningen afholdt erhvervsorganisationen TEKNIQ den 25. august konferencen Energispareindsatsen – flere besparelser for pengene.

Her samledes 53 deltagere, som er dybt involveret i den ordning, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har ansvaret for. Deltagerne kom fra interesseorganisationer, erhvervsliv, forsyningsvirksomheder, styrelser, Folketing m.v.

Videoen giver et resumé af konferencen. Video af hele konferencen - to en halv time - kan rekvireres ved henvendelse til pressekonsulent Niels Møller.

Anledningen til konferencen var, at omkostningerne til ordningen vokser, samtidig med at energiselskaberne de sidste to år ikke har opnået de aftalte energibesparelser. I TEKNIQ, som er talerør for 3.000 virksomheder i installationsbranchen, er vi overbeviste om, at tempoet i energibesparelserne skal holdes, så målet i energiaftalen om at nedbringe energiforbruget med 35 procent inden 2050 kan opnås.

Konferencen varede to og en halv time og afsluttedes med indlæg af formanden for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Thomas Danielsen og udvalgets medlem Mikkel Dencker. Af indlæggene fremgik det, at der er politisk interesse for at revidere aftalen om energispareordningen med energiselskaberne.

Potentialer for flere energibesparelser

Vagn Holck, centerleder, Videncenter for Energibesparelser
  • Enfamilie- og etageboliger bruger mere end 70 procent af det samlede energiforbrug til opvarmning. Opvarmning udgør 40 procent det samlede energiforbrug i Danmark og rummer et stort potentiale for energibesparelser.
  • Samlede investeringer i renovering: 60 milliarder kroner om året. 
  • I øjeblikket har 43 procent af al renovering energibesparende effekt.
  • Stort potentiale i energibesparelser hos SMV-segmentet. For at nå besparelserne skal der rådgivning til.
  • SMV’erne efterspørger branchespecifikke, standardiserede løsninger.

Deloitte og Grontmijs evaluering af energispareordningen – præsentation af konklusioner

Martin Korch Enevoldsen, director, Deloitte
  • Manglende kendskab og manglende gennemsigtighed i forhold til hele energispareaftalen.
  • Især blandt husholdningerne er kendskabet lille.
  • Utilstrækkelige instrumenter til at bruge rådgivning.
  • Rådgivning er det instrument, som giver mest effekt.
  • Omkostningerne til at finde besparelserne stiger år for år.
  • Hjemmesiden energispareindsatsen.dk virker ikke efter hensigten og bliver ikke brugt.
  • En fjerdedel af aktørerne uden for energiselskaberne oplever barrierer for at blive involveret i ordningen.
  • 44 procent af de eksterne aktører, der ikke har været involveret, mener, at energiselskaberne først og fremmest benytter koncernforbundne selskaber til at udføre deres aktiviteter, uden at give mulighed for at andre kan byde på besparelserne.

De nye perspektiver

Lars Aagaard, adm. direktør, Dansk Energi
  • Ordningen rummer en række væsentlige og store problemer.
  • Energisektoren ser energispareindsatsen som et langsigtet udviklingsområde med strategisk betydning for sektoren. 
  • Sektoren kigger på ordningen som et langsigtet forretningsområde.
  • Dansk Energi ønsker, at der politisk enten fastsættes mål for omfanget af opnåede energibesparelser eller ses på omkostningerne til ordningen. At fastlægge både pris og mængde sammenligner Dansk Energi med Sovjet og Nordkorea.
  • Biogas, solvarme og andre energibesparende, decentrale produktionsformer ses af Dansk Energi ikke som en del af slutforbruget.
  • Organisationen ønsker ordningen målrettet i stedet for at omfatte energibesparelser indenfor ”alt mellem himmel og jord”.
  • Dansk Energi efterlyser analyse af fordele og ulemper ved at placere ansvaret for ordningen hos henholdsvis energiselskaberne og energihandelsselskaberne.
  • Ifølge Danske Energi er energiselskaberne gode til at opnå besparelser i en del af markedet, men ikke i det hele.

Søren Dyck-Madsen, klima- og energimedarbejder, Det Økologiske Råd
  • At undgå at spilde energi er en grundsten i den grønne omstilling.
  • Den frivillige ordning er baseret på netselskaberne, da de er danske. Handelsselskaberne har hovedsæder i andre lande, og det gør ansvaret mere komplekst.
  • Ordningen kan ikke det hele. Hvis den samlede opgave skal løses, er der brug for alle parter, så man når ud til alle kundegrupper.
  • Den danske ordning er designet til industrien og har haft stor effekt der – men ikke nødvendigvis for bygningsbesparelser. Et instrument kan ikke klare det hele.
  • En målrettet, forgrønnet boligjobordning kan spille sammen med energispareordningen i indsatsen for at bruge mindre energi.

Niels Jørgen Hansen, adm. direktør, TEKNIQ
  • Boligjobordningen koster staten i omegnen af 1 mia. kr. Energispareordningen koster i omegnen af 2 mia. kr. Meget lidt fokus på, om vi får nok for pengene i energispareordningen.
  • Engangsbeløbet på gennemsnit 50 øre pr. kWh i støtte til energibesparelser er lille i forhold til de op mod 80 øre pr. kWh i ti år i støtte til nogle havvindmølleprojekter.
  • Potentiale hos husholdninger og SMV’er, skal potentialet udnyttes må der flere aktører til.
  • Man får ikke nok for pengene, når så mange ikke kender til ordningen. Det manglede kendskab er en barriere for både besparelser og effektivitet.
  • Energiselskabernes interesse i at benytte andre aktører stimuleres ikke nok. Meget stor variation i energiselskabernes gennemsnitsomkostninger tyder på, at det ikke er omkostningseffektivt. 
  • Energiselskaberne skal motiveres til at købe besparelserne hvor de er billigst.
  • Muligt at få mere for pengene, da forskel på omkostninger til de initiativer, energiselskaberne gennem fx klimapartnerskaber og andre samarbejder med kunder, er dyrere end de besparelser der sker gennem andre aktører.
  • Behov for langt mere information om ordningen.
  • Mere åbenhed og klare kriterier, så reglerne er enkle og niveauet for midlerne er kendt blandt alle aktører.

Politiske reaktioner på debatten

Thomas Danielsen, fmd. Folketingets Energiudvalg (Venstre)
  • En af de smarteste måder at fremme mere energivenlig politik på er ved ikke at bruge energien. 
  • Evalueringsrapporten fremhæver, at ordningen ikke har haft stor succes overfor private husholdninger.
  • Inden for næste måned eller to kommer der til at ske meget på det her område.
  • Lavthængende frugter høstet. Hvordan sikre flere aktører og value for money?
  • Vanskelig diskussion om besparelserne ville være fundet sted alligevel, ordningen kan stimulere til, at der løbes i samme retning og alle skal kunne søge tilskud fra ordningen.
  • Vi har en særlig stor udfordring med energirenovering i landdistrikterne.
  • Kommer til at drøfte om netselskaberne fortsat skal stå for ordningen.
  • Kommer til at se på, hvorfor så mange private husholdninger ikke er gået med i ordningen.

Mikkel Dencker, energiordfører, medlem af Folketingets Energiudvalg (Dansk Folkeparti)
  • Stort potentiale ved at aktivere husholdningerne. 
  • Glad for debat, der ikke kun handler om, vi skal have vindmøller. Noget af det bedste ved energipolitikken er, at vi kan gøre noget ved at spare på energien.
  • Danskerne skal være bedre informeret mulighederne for energibesparelser – behøver ikke være gennem store forkromede ordninger. Mange private husholdninger famler i blinde og ved ikke, hvor de skal gå hen. 
  • Har ikke været gode nok til at aktivere husholdningerne og det enorme potentiale som kan nås ved at få flere husholdninger til at engagere sig.
  • Bedre adgang til finansiering eller lån for husholdninger, fx til udskiftning af oliefyr, vil skabe arbejdspladser.






Senest opdateret 01-09-2015

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.