Fagentrepriselederuddannelsen

– den operationelle projektlederuddannelse

HOLDET ER ALLEREDE FULDT BOOKET! Send os en mail, hvis du vil være sikker på en plads på holdet, som starter i januar 2017


Fagentrepriseopgaverne er under stigende pres og skal løftes inden for nogle meget skarpe rammer – juridisk, økonomisk og akkordmæssigt – og ”manglende takt i paraden” fra de andre fag kræver konstant justering og tilpasning. 

Dette stiller store krav til dynamisk planlægning, præcis styring og engageret ledelse for at kunne omsætte det kalkulerede dækningsbidrag til flotte økonomiske resultater. Kompetent projektledelse er således en afgørende faktor.

Hvem bør deltage?

Overmontører og projektledere, der udøver ledelsesfunktionen i fagentrepriser op til ca. kr. 15 mio.

Uddannelsens indhold

Uddannelsen, der er tilrettelagt som et ambitiøst udviklingsforløb for den operationelle projektleder, tilbyder en sammenhængende tilgang til projektledelse. Vi tager udgangspunkt i de mest aner-kendte og gennemtestede arbejdsmetoder inden for projektledelse af entrepriser - og arbejder på uddannelsen med specialudviklede koncepter, målrettet de arbejdsbetingelser, der er for el- og vvs-branchen.

Uddannelsens 5 moduler følger udførelsen af et entrepriseprojekt fra start til slut. Vi går i dybden med planlægning, styring og ledelse af fagentrepriser og det krævede samspil herimellem. Deltagerne modtager sparringssamtale på egen personprofil og arbejder, parallelt med uddannelsen, med at prøve metoder og værktøjer af på eget projekt eller delprojekt. Deltageren udarbejder afslutningsvis implementeringsplan for egen fremtidig projektledelse.

» Modul 1: Projektgrundlaget
» Modul 2: Projekttilrettelæggelse og samarbejde
» Modul 3: Projektledelse og produktivitet
» Modul 4: Projektgennemføring og lønsomhed
» Modul 5: Afslutning og problemløsning

Form

På de 5 moduler á 2 dage kombineres undervisning, træning og erfaringsudveksling med fokus på aktiv involvering og praktisk læring. Indholdet er tilrettelagt med vægt på variation i arbejdsformen og med afsæt i deltagernes egen dagligdag og behov. Formen er inspirerende og udfordrende med konkrete oplæg på ledelsesmetoder og -redskaber i en nærværende dialog, hvor udbyttet er i centrum. Der skal forventes hjemmearbejde, som en integreret del af uddannelsen.

Eksamen

Uddannelsen er nu med en eksamen, som består af en kombination af opgaver og videnstests, samt en afsluttende plan for egen fremtidig projektledelse.

For at sikre det størst mulige hensyn til deltagernes arbejde og job, er eksamensopgaver og -tests fordelt ud på hele uddannelses-forløbet. Der er således små videnstests på alle modulerne, og eksamensopgaverne løses som hjemmearbejde, hvor det passer den enkelte bedst. Disse opgaver er alle praksisopgaver, hvor uddannelsens centrale metoder og værktøjer ”prøves af” på eget projekt eller delprojekt.

Ligeledes kan den afsluttende plan for egen fremtidig projektledelse, der beskriver, hvordan det lærte fra uddannelsen vil blive bragt i spil fremadrettet, afleveres indenfor 2 måneder efter sidste modul.

Deltagerens udbytte:

» styrket i projektgranskning og risikostyring
» styrket i planlægning og styring
» styrket i kommunikation og samarbejde
» styrket i entrepriseret og forhandling
» styrket i projektoptimering
» styrket i lederrollen – personen, ansvaret, lederskabet



Senest opdateret 06-07-2016

Kalender

Der er pt. ingen arrangementer i kalenderen.

Henrik Carøe Gjellebøl

Henrik Carøe Gjellebøl

Udviklingschef

hcg@tekniq.dk

7742 4233

Hent brochure

Kontakt TEKNIQ

Har du spørgsmål? Kontakt os!

cnl@tekniq.dk

4343 6000

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.