Vækstlederuddannelse

Ledere i større virksomheder bliver målt på evnen til at skabe lønsom vækst, og øge virksomhedens værdi. Det kræver fokus, vedholdenhed og tydelig ledelse med brug af de rette metoder og ledelsesredskaber.

TEKNIQ Vækstlederuddannelse™ er et nyt uddannelsestilbud for topledere i den mest ambitiøse del af installationsbranchen, hvis succes måles på evnen til at skabe profitabel vækst, forretnings-mæssigt og økonomisk, som øger virksomhedens værdi markant inden for en tidshorisont på 3-5 år.

Deltagere

TEKNIQ Vækstlederuddannelse™ henvender sig primært til hele ledergrupper og/eller erfarne ejerledere, ansatte direktører og funktionschefer i større virksomheder, som har strategisk, driftsmæssigt og økonomisk ansvar og beslutningskompetence.

Indhold

Uddannelsen er åben, dvs. at der eventuelt også deltager ledere fra andre brancher. For at sikre et optimalt udbytte er deltagerantallet begrænset til max. 18 personer pr. hold. Uddannelsen er opbygget i fem moduler med følgende indhold:

Modul 1: Introduktion til Vækstledelse (1 dag)
Dette modul gennemgår principperne i Vækstledelse, som deltagerne arbejder med i relation til egen virksomhed. Dagen afsluttes med, at deltagerne evaluerer egne forudsætninger og kompetencer i relation til de centrale elementer i Vækstledelse, og sætter fokus for arbejdet med vækst og værdiforøgelse i virksomheden. 

Modul 2. Klargøring af virksomheden til vækst (1 dag)
Dette modul sætter fokus på de forudsætninger, som skal være på plads for at skabe vækst og værdiforøgelse i virksomheden. Det handler om struktur, processer, økonomi samt generelt ”orden i tingene”.

Modul 3: Vækst-coaching af medarbejderne én til-én (2 dage)

Modul 3 handler om at implementere og forankre Vækstledelse i virksomheden, dvs. gøre vækst og værdiforøgelse til en naturlig del af virksomhedens DNA. Du bliver bl.a. introduceret til og trænet i brugen af en række effektive metoder og ledelses-værkstøjer, som skaber opbakning og motivation til arbejdet med vækst og værdiforøgelse blandt virksomhedens ledere og medarbejdere.

Modul 4: Vækst-coaching af teams, afdelinger m.v. (2 dage)
På modul 4 fortsætter arbejdet med at implementere og forandre Vækstledelse. Dette modul sætter fokus på, hvordan du leder teams, afdelinger, mellemledere, eller gennem direkte ledelse af enkeltmedarbejdere sikrer at organisationen ”gør de rigtige ting” i forhold til at indfri virksomhedens ambitioner og vækst og værdiforøgelse.

Modul 5: Præsentation af de skabte resultater, erfarings-udveksling og opsamling (1 dag)
Dette modul fokuserer på opfølgning på proces og resultater af virksomhedens arbejde med vækst og værdiforøgelse indtil nu, samt på at sætte en klar kurs for det fremadrettede arbejde, så ambitionerne om vækst og værdiforøgelse realiseres.

Vækstprojekt
Som en del af forløbet, skal den enkelte deltager arbejde med et konkret vækstprojekt i egen virksomhed. Projektets emne besluttes og præsenteres på modul 2, og resultaterne fremlægges på modul 5.

Form

Vækstlederuddannelsen er en praktisk uddannelses- og udviklingsforløb, som gennemføres af X10 Capital & Consulting på vegne af TEKNIQ.

Undervisningen leveres af X10 Capital & Consultings direktører og seniorpartnere, væksteksperten Jesper Elling, som har mange-årig erfaring med udvikling og rådgivning af topledere i danske og internationale virksomheder, samt Ole M. Jensen, der har mangeårig personlig erfaring som topleder, bl.a. koncernchef i DT-Group.

Udbytte

TEKNIQ Vækstlederuddannelse™ giver dig indsigt i principperne bag vækstledelse, og gør dig i stand til at omsætte principperne til konkrete beslutninger og handlinger, som skaber blivende, lønsom vækst og værdiforøgelse i din virksomhed.

Kalender

Der er pt. ingen arrangementer i kalenderen.

Hent brochure

Bjørn Hove

Bjørn Hove

Konsulent

bho@tekniq.dk

7742 4241

Henrik Carøe Gjellebøl

Henrik Carøe Gjellebøl

Udviklingschef

hcg@tekniq.dk

7742 4233

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.