Kursus i montage af ventilationsanlæg - arrangeret af FAV og VELTEK



Kravene til nye ventilationsanlæg stiger, og selv små fejl i montagen kan betyde, at anlæggene ikke består de afsluttende tests. Det medfører en masse besvær samt udgifter, og derfor er FAV og VELTEK gået sammen om dette tre-dages-kursus i montage af ventilationsanlæg.

Hvem
Målgruppen for kurset er faglærte montører uden ventilationsteknisk baggrund og ufaglærte montører med en vis erfaring i branchen.

Hvad
Formålet er at øge kendskabet til de regler og krav forskellige anlæg skal leve op til, samt de montagefejl, der skaber problemer i forhold til at få godkendt et anlæg og sætte det i drift.

Praktiske oplysninger
Kurset koster 1500 kr. (ekskl. moms) for ansatte hos medlemmer af FAV eller VELTEK og 2500 kr. (ekskl. moms) for andre. 

Tilmelding sker via mail på dnl@tekniq.dk. Ved tilmelding bedes kursistens navn, telefonnummer og mail-adresse oplyses.

Ved udeblivelse eller afbud efter den 10. september opkræves fuldt gebyr.

Kurset vil indeholde aktiviteter i værkstedet hos VENTI og mere klassisk undervisning i kursuslokaler, så arbejdsbeklædning og sikkerhedssko anbefales den 17. september.

Den 17. september skal kursisterne desuden medbringe værktøj til montagearbejde, f.eks. hammer, pladesaks og boremaskine. Kursister vil modtage en mere udførlig liste en uge før kurset.


Dato

Start:
17. september 2018
kl. 08:00

Slut:
19. september 2018
kl. 15:30

Sidste tilmelding:
10. september 2018

Sidste afmeldingsdato:
10. september 2018

Mødearrangør

Foreningen af Ventilationsfirmaer og VELTEK

Sted

VENTI & Systemair
Avedøreholmen 88
2650 Hvidovre

Se på kort

Materiale til Download

Hent program

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.