Godkendelse af VE

VE-godkendelsesordningen er frivillig og gælder for virksomheder, der installerer små, vedvarende energianlæg inden for teknologierne varmepumpe, solvarme, biovarme eller solceller.

Det er muligt at blive godkendt inden for flere teknologier.

En virksomhed kan opnå godkendelse som VE-installatørvirksomhed eller VE-montørvirksomhed.

Forskellen er, at VE-installatørvirksomheder er autoriserede el- eller vvs-installatører og derfor er i stand til at udføre hele installationsprojektet, hvorimod VE-montørvirksomhederne ikke kan udføre de arbejder, hvortil der kræves autorisation.

Hvordan bliver virksomheden VE-godkendt?

VE-installatørvirksomheder og VE-montørvirksomheder skal have ansat en VE-uddannet medarbejder. For at deltage på VE-uddannelse skal man have mindst to års erhvervserfaring og en relevant erhvervsuddannelse.

Virksomheder kan godkendes til følgende fire teknologier: Biomassekedler og -ovne, solcelleanlæg, solvarmeanlæg samt varmepumper m.v. 

Virksomheder skal endvidere have et kvalitetsstyringssystem, der er godkendt og auditeret af en kontrolinstans for at opnå VE-godkendelse. Dette system kan være et SKS- eller KS-system med en mindre tilpasning eller være baseret på ISO 9001.


Senest opdateret 04-11-2014

Søren Rise

Søren Rise

Chefkonsulent

sri@tekniq.dk

7741 1580

2898 8924

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.