Mobilbetaling er fremtiden

Når en dansk installationsvirksomhed har afsluttet en opgave, går der i gennemsnit to måneder, før betalingen står på virksomhedens konto. Ved hjælpe af mobilbetaling kan installatørerne hente pengene hurtigt hjem i stedet for at give kunderne rentefri kredit.

Når familien Jensens stikkontakt skal skiftes, eller fru Larsen skal have tilsluttet et nyt blandingsbatteri, bliver installatøren naturligvis betalt for det udførte arbejde. Men i gennemsnit varer det hele to måneder, før pengene står på installatørens konto.

Kunderne er nemlig ofte langsomme betalere, og mange installatører er ikke opmærksomme på, at lange betalingsfrister i realiteten betyder en rentefri kassekredit til kunden.

Derfor anbefaler udviklingskonsulent hos TEKNIQ Bjørn Hove, at installatørerne kigger nærmere på mobile betalingssystemer som MobilePay Business, Swipp Erhverv og iZettle, så pengene med det samme ryger ind på kontoen.

- Mobilbetaling er genialt. Og hvis det var min forretning, så skulle de fleste kunder til at betale med det samme, det er helt sikkert, fastslår han.

Læs resten af artiklen i Electra 12

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.