Ny vejledning om fjernvarme
BAR har netop udgivet en revideret vejledning om fjernvarmearbejde.
Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlægs vejledning fortæller, hvilke forhold man særligt skal være opmærksom på i forbindelse med håndtering og svejsning af rørene.
Den beskriver også de velfærdsforanstaltninger, der er påkrævet, og hvilke foranstaltninger der er nødvendige i trafikerede områder.
Herudover er der en tjekliste, så både de projekterende og de udførende husker det hele i forbindelse med planlægning og udførelse af fjernvarmearbejdet.