Niels Jørgen Hansen

Niels Jørgen Hansen

Adm. direktør

njh@tekniq.dk

7742 4232

4074 4360

Konkurrencestyrelsen ser på A&O Johansens køb af billigvvs.dk

A & O Johansens køb af internetbutikken Billig VVS ApS for op mod 240 millioner er betinget af en godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

En afgørelse ventes først i slutningen af august og hos AO forventer man et ja til fusionen.

Udsigten til at AO nu har to salgskanaler har skabt usikkerhed blandt landets installatører. Selv fastholder AO, at deres fokus fortsat er på de professionelle kunder, og at opkøbet af Billig VVS er til fordel både for de professionelle kunder og for de kunder, som Billig VVS har betjent. 

Om TEKNIQs holdning siger administrerende direktør Niels Jørgen Hansen:

- Vi tager ikke stilling til hvem der bør eje Billig VVS. Men det er klart, at installationsbranchen imødeser med spænding, hvordan AO i givet fald vil tackle at betjene både det professionelle marked og gør det selv-markedet på samme tid. 

Han tilføjer:


- Uanset hvem der ejer netbutikkerne, så er de kommet for at blive. Det er vvs-branchen i stort omfang indstillet på. Det, der netop er branchens styrke, er jo ikke at forhandle produkter, men at levere samlede løsninger.

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.