Mads Risgaard Knudsen

Mads Risgaard Knudsen

Teknisk konsulent

mrk@tekniq.dk

7742 4226

2780 0451

LED kan spænde ben for tv-overvågningen

LED-lysets præcise udsendelse af lys kan betyde, at videoovervågningen misser gerningsmandens ansigt.

Fordelene ved LED-lys er mange: Meget mindre energiforbrug, længere levetid og mere præcis udsendelse af lyset. Det er tre skinnende eksempler. Men der er også ulemper.

– En af dem er, at LED-armaturer kan spænde ben for videoovervågningen, lyder det fra TEKNIQs tekniske konsulent Mads Risgaard Knudsen.

Som udgangspunkt giver LED mere præcist og bedre lys end eksempelvis ældre natrium-armaturer med gul lysudsendelse. Men Mads Risgaard Knudsen forklarer, at ældre armaturer tit gav en mere diffus lysudsendelse, som let ramte nogle flader, lyset reflekterede på. Dermed gav ældre armaturer lys med ”bløde” kurver”, mens LED-armaturer leverer et mere ”direkte og skarpt” lys.

– I gode LED-armaturer kommer lyset groft sagt kun ud dér, hvor man har ”bestilt det til”. I uheldige tilfælde risikerer ejere af videoovervågningsinstallationer, at en gerningsmand kan stå netop sådan, at hans ansigt ikke bliver belyst godt nok foran kameraets optik. Så er det ikke muligt at identificere og efterlyse gerningsmanden, forklarer Mads Risgaard Knudsen.

Situationen bliver forværret, hvis kamerainstallationen ikke har tilstrækkelig høj teknisk kvalitet.

– Kombinerer du forkert udsendt LED-lys med et kamera af dårlig kvalitet, kan du have et stort problem. Du kan også have et godt kamera, men et kamera er ikke bedre end det lys, der understøtter det. Det er ærgerligt at bruge 15.000 kroner på et kamera, hvis lyset ikke er i orden og placeret rigtigt, argumenterer Mads Risgaard Knudsen.

Artiklen er første gang trykt i Electra 6. Læs resten af artiklen - og mere om sikring - her.



TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.