Mads Risgaard Knudsen

Mads Risgaard Knudsen

Teknisk konsulent

mrk@tekniq.dk

7742 4226

2780 0451

Installatører stiller spørgsmål til ny ISO-standard

En ny udgave af ISO 9001-standarden giver anledning til spørgsmål blandt sikringsinstallatører og kølevirksomheder.

Der er netop kommet en ny udgave af ISO 9001-standarden (ISO 9001:2015), og det har fået flere medlemmer af TEKNIQs Sikringsgruppe til at stille spørgsmål om, hvordan de skal agere i forhold til den nye standard.

Hovedparten af Sikringsgruppens medlemmer er ISO 9001-certificeret gennem TEKNIQ Kvalitet, der her sammen med samarbejdspartneren INTERTEK svarer på tre typiske spørgsmål.

Spørgsmål 1: Kan virksomheden i forbindelse med vedligeholdelses- og opfølgningsaudits fortsætte med ISO 9001:2008 standarden frem til førstkommende re-certificering, eksempelvis om næsten tre år?

Ja, det er muligt at fortsætte med vedligeholdelses- og opfølgningsaudit på ISO 9001:2008 frem til september 2018, hvor 2008 versionen udfases.

Spørgsmål 2: Kan virksomheden i forbindelse med en snarlig planlagt re-certificering fortsætte med ISO 9001:2008 versionen?

Ja, re-certificeringer efter ISO 9001:2008 versionen kan dog kun udføres til og med januar 2017.

Spørgsmål 3: I hvor lang tid kan virksomheden benytte ISO:9001:2008 versionen til at blive certificeret?

Det er muligt at blive re-certificeret i henhold til ISO 9001:2008 versionen til og med januar 2017. Men husk i forbindelse med vedligeholdelses- og opfølgningsaudits at være opmærksom på, at 2008 versionen udfases i september 2008 og derfor ikke længere er gyldig.

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.