Jan Eske Schmidt

Jan Eske Schmidt

Underdirektør

jes@tekniq.dk

7741 1560

Regeringen vil lette skatten ved generationsskifter

V-regeringens forslag til finanslov giver en tiltrængt lettelse ved generationsskifter.

Uden varsel indførte SR-regeringen i februar nye regler for generationsskifter i familieejede virksomheder.

Det skete, da daværende skatteminister Benny Engelbrecht (S) med øjeblikkelig virkning ændrede et cirkulære fra 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver. Dermed forsvandt muligheden for at bruge den såkaldte ”formueskattekurs” i forbindelse med generationsskifter i familieejede virksomheder.

Nu ønsker Venstre-regeringen at genindføre formueskattekurs. Sådan lød budskabet, da regeringens forslag til finanslov blev offentliggjort i går. Indgrebet ventes at koste 600 millioner kroner årligt.

– Det er en målrettet indsats for de små og mellemstore virksomheder, som i øjeblikket har store udfordringer med at få lavet et generationsskifte. Hvis de skulle lave et generationsskifte med de nye regler, vil det fuldstændig udhule deres kapitalgrundlag, siger erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen (V), til Børsen.

TEKNIQ kom tilbage i marts med kritik af SR-regeringens ændrede regler.

– Det er derfor rigtig godt, at regeringen nu vil gøre det lettere for familieejede virksomheder at gennemføre et generationsskifte. Vi kan kun rose tiltaget, siger TEKNIQs underdirektør Jan Eske Schmidt.

Læs detaljerne her på Skatteministeriets hjemmeside.

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.