Gratis seminar om indendørs mobildækning

Hvordan optimerer vi indendørs mobildækning? Det går Dansk Standard - i samarbejde med Energistyrelsen - i dybden med ved et gratis seminar i København.

Mange oplever en dårlig mobildækning, når de ringer indendørs.

Det skyldes blandt andet, at nye bygninger er opført efter energieffektive standarder, og at bygninger energirenoveres med materialer, som radiobølger har svært ved at trænge igennem.

Men hvad kan man gøre ved det?

Seminaret sætter fokus på udfordringer og løsninger.

Det henvender sig til bygherrer, entreprenører, bygherrerådgivere og andre deltagere i byggeprojekter.

TEKNIQ støtter arrangementet sammen med blandt andre Energistyrelsen og Teleindustrien, så det er gratis at deltage.

Tid & sted

Mandag den 13. juni klokken 9-12.30 og igen klokken 13.30-17.

Seminaret foregår hos Dansk Standard, Göteborg Plads 1, Nordhavn.

Læs mere om seminaret og tilmeld dig

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.