Når fædreorlov og helligdage falder samtidig
Har medarbejderen ret til ekstra barselsorlov, hvis dagene falder sammen med helligdage? Se svaret fra TEKNIQs konsulent her.
Spørgsmål:
En af vores svende er lige blevet far og har holdt 14 dages fædreorlov, lige da barnet blev født. Men i de 14 dage var der to skæve helligdage. Vi er kommet til at tale om, hvorvidt han har ret til to ekstra dages fædreorlov?Svar:
Nej, det har han ikke. Fædreorloven er på 14 dage – og der skal ikke tages hensyn til forekommende skæve helligedage. Faktisk er det sådan, at svende på de pågældende to skæve helligdage får penge fra sin SH-opsparing og ikke den overenskomstbestemte løn under fædreorloven.
Linda Rudolph Greisen, konsulent og advokat, TEKNIQ