Søren Rise

Søren Rise

Chefkonsulent

sri@tekniq.dk

7741 1580

2898 8924

Støtte til husstandsvindmøller

EU-Kommissionen har godkendt støtten til husstandsvindmøller, og 1 MW-puljen åbner derfor den 12. september 2016. Ansøgninger til puljen sendes til Energinet.dk.

Energinet.dk's ansøgningsrunde løber fra og med den 12. september 2016 klokken 10.00 til og med den 21. oktober 2016. 

Ansøgninger til puljen sendes til Energinet.dk, der foretager den konkrete sagsbehandling og træffer afgørelse i sagerne.

Fakta:

  • De nye regler om støtte til husstandsvindmøller kan findes i lov nr. 1877 fra 29. december 2015. Bestemmelserne træder i kraft den 26. august 2016.
  • Støttereglerne udmøntes i praksis i ændringsbekendtgørelse nr. 1123 fra 24. august 2016, der træder i kraft den 26. august 2016. Der er heri fastsat regler om ansøgning om tilsagn om pristillæg vedrørende puljen på 1 MW i 2016 til husstandsvindmøller samt ansøgningsperioden. Husstands¬vindmøller kan kun komme i betragtning til pristillæg, hvis de først har søgt om, og modtaget, et tilsagn under 1 MW-puljen i 2016.
  • Hvis en husstandsmølle, som har fået tilsagn om pristillæg fra Energinet.dk, ikke nettilsluttes inden 2 år fra tidspunktet for afgivelsen af tilsagnet, bortfalder tilsagnet.

Kilde: Energistyrelsen

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.