Lærlingesucces fyldte radiobølgerne
Installationsvirksomhederne går forrest, når det gælder om at uddanne lærlinge. Den historie kom i høj grad til at præge radioavisen den 19. december.
"Vvs- og elektrikeruddannelserne er meget andet end rør, wc og stikkontakter."
Det var et af hovedbudskaberne, da Tina Voldby, underdirektør hos TEKNIQ, den 19. december var hovedperson i dækningen af installationsvirksomhedernes store succes med at uddanne lærlinge. I alt fire forskellige radioindslag på henholdsvis P1 og P3 satte fokus på, hvordan og hvorfor netop installationsbranchen giver plads til så mange lærlinge - især når man sammenligner med øvrige brancher.
Fra januar til og med oktober i år steg antallet af nye praktikpladsaftaler i installationsbranchen således med 14 procent. Til sammenligning ansatte de øvrige byggefag fem procent flere lærlinge, mens der for samtlige erhvervsuddannelser var tale om et faldt på én procent i antallet af nye praktikpladsaftaler.
Du kan høre alle nyhedsindslagene fra den 19. december her: