Når skiferien er betalt
Hvad gør man som virksomhedsejer, når svendene gerne vil på skiferie, men man egentlig havde tænkt sig, at de feriedage skulle bruges, når virksomheden holder ferielukket? Det har et medlem spurgt TEKNIQs eksperter om.
Spørgsmål
I vores virksomhed har vi nogle svende, der holder meget af at stå med ski med deres familie. De har allerede bestilt og betalt for skiferien og kommer nu skiftevis og beder om ferie i februar og marts 2017.Svar
Det kan nogle gange blive et større puslespil at få ferieplanlægningen til at gå op, og det er for mange lige så vigtigt at holde skiferie som sommerferie. Hvis I vil imødegå sådanne situationer i fremtiden, er det en god idé at varsle ferielukningen ved påske i god tid, så jeres medarbejdere kan tage højde for det i deres planlægning.I den konkrete situation kan I straks varsle alle medarbejderne at afholde restferiedage/restfridage på de tre dage før påske. Det kan man gøre efter reglerne i ferieloven, hvis det gøres med mindst én måneds varsel. De svende, der måtte mangle ferie- eller feriefridage til at kunne holde skiferie, kan I tilbyde, at de kan holde den nødvendige frihed med afspadsering eller for egen regning.
Kim Koch, konsulent og advokat, TEKNIQ og Torben F. Gram, konsulent, TEKNIQ