Flygtningesucces kræver lang praktik

Skal installatører integrere flygtninge på arbejdsmarkedet, skal de rette værktøjer i form af praktikordninger være til stede.

Flygtninge og asylansøgere fortsætter med at ramme Europa i en stadig stærkere strøm. Ifølge FN’s flygtningeorganisation UNHCR krydsede 60.502 Middelhavet trods dårligt vejr i januar 2016. I januar 2015 var tallet 1.694. 

Dermed stiger også presset for at få i hvert fald en del af flygtningene integreret på arbejdsmarkedet, og det er da også en afgørende del af de trepartsforhandlinger, der begynder i dag mellem regeringen, fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne.

Lyst og evne til at arbejde

Lasse Houengaard er adm. direktør i el- og vvs-firmaet Finn L. & Davidsen A/S i Haslev. Han har i øjeblikket tre flygtninge fra Eritrea ansat i en seks måneders uddannelsespraktik. Det er sket i samarbejde med det lokale jobcenter i Faxe Kommune. 

– Det er første gang, jeg forsøger et sådant samarbejde. Jeg har ladet jobcenteret udvælge de tre. Det er vigtigt for mig, at de er mødestabile og hands on-folk med lysten og evnen til at arbejde, siger Lasse Houengaard. 

På lang sigt er målet for Lasse Houengaard at udvælge den bedste af de tre til et reelt job og lade ham eller hende være mentor for tre nye flygtninge og så videre.

– Jeg ser det som en mulighed for at øge vores konkurrencekraft. Vi har jobfunktioner, der er nice, men ikke need to have. Det gælder eksempelvis meget grundig oprydning og rengøring, hvilket efter min erfaring øger effektiviteten og minimerer risikoen for fejl hos medarbejderne. Det arbejde kan flygtningene tage sig af, og det er i øvrigt arbejde, det er svært at få en dansker til.

Enorm sprogbarriere

Lasse Houengaard mener, at en realistisk løn i første omgang kun ligger lidt over integrationsydelsen. Mest afgørende for, at virksomheder kan spille en central rolle i integrationen, er dog, at praktikordningerne bliver anderledes skruet sammen. 

– De normale tre måneder rækker ikke, for i mine øjne kræver det 9-12 måneder at overvinde den enorme sprogbarriere. Samtidig kan der også være udfordringer med arbejdskulturen. Jeg har været heldig med de nuværende tre gutter, men jeg har hørt om andre, der har haft problemer med mødedisciplinen.

På lang sigt ser Lasse Houengaard det også som en mulighed for at sikre de manglende hænder, installationsbranchen ifølge TEKNIQs beregninger vil efterspørge i 2020.

Tidligere på ugen var han til møde med flere sjællandske kommuners jobcentre for at dele erfaringer ud.

– Jeg skulle fortælle, hvordan det er som virksomhed at have tre flygtninge og en flexmedarbejder. Hvilke udfordringer har jeg, hvad er mine oplevelser, og hvordan får vi det bedste ud af det hele sammen fremover. 

TEKNIQ har tidligere skrevet om installatører, der ansætter flygtninge. Læs artiklen her 

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.