Niels Møller

Niels Møller

Pressekonsulent

nim@tekniq.dk

7741 1552

2780 9480

Mød ministeren onsdag og torsdag i Jylland

TEKNIQ opfordrer til at deltage, når transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) onsdag og torsdag holder de første fyraftensmøder med byggeriet.

To dage i denne uge får alle mulighed for at deltage i direkte debat med byggeriets egen minister og hans nærmeste embedsmænd. Ministeren og ministeriet afholder de første to af i alt fem fyraftensmøder for at lytte til og tale med byggeriets mange aktører.

Senere planlægger ministeren at afholde en byggekonference, hvor de gennemgående temaer fra møderne vil blive drøftet og debatteret. De første møder holdes i Aalborg og Ry onsdag og torsdag i denne uge.

- Byggeriet er en vigtig branche for det danske samfund og beskæftiger 6 pct. af arbejdsstyrken. Derfor er der brug for, at vi arbejder sammen om at styrke byggeriet og skabe mulighederne for, at der kommer gang i væksten i hele landet, siger transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt. 

- Jeg ser frem til at møde byggebranchen og få nogle gode og konstruktive input til det videre arbejde, og jeg håber, at vi kan stå sammen om at finde tidens nødvendige løsninger og gribe fremtidens muligheder, siger Hans Christian Schmidt. 

Lærlinge, arbejdsmænd, projektledere, beregnere, formænd, ejere og fejedrenge – alle er velkomne på møderne. Tanken er, at hele branchen kan møde ministeren. Og at ministeren kan få inspiration af alle, der arbejder i branchen.

Møderne afholdes:

Den 17. februar 2016 Klokken 15.00-18.00 i "Huset", Hasserisgade 10, 9000 Aalborg.

Den 18. februar 2016 klokken 15.00-18.00 på "Hotel Blicher", Kyhnsvej 2, 8680 Ry.

Den 3. marts 2016 klokken 15.00-18.00 på "Hotel Antvorskov", Trafikcenter Allé 2-4, 4200 Slagelse.

Den 31. marts 2016 klokken 15.00-18.00 i "Mødecenter Odense", Buchwaldsgade 48, 5000 Odense.

Den 4. april 2016 klokken 15.00-18.00 på "Harmonien", Gåskærgade 19, 6100 Haderslev.

TEKNIQ opfordrer medlemmerne til at møde op.


TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.