Tina Voldby

Tina Voldby

Underdirektør

tvo@tekniq.dk

7742 4238

2012 8283

Statsministeren til Skills: Vi skal leve af håndværk

Statsministeren besøgte el- og vvs-standene til DM i Skills.

Fra torsdag til lørdag i sidste uge hyldede Danmark de skarpeste hoveder og dygtigste hænder, da DM i Skills løb af stablen i Messe C i Fredericia. 

På elektrikeruddannelsen tog Alexander Straup Sørensen fra SIF Gruppen A/S sejren. Den dygtigste vvs-energispecialistlærling var Henrik Skovsgaard Bull fra VVS Søberg A/S. 

60.000 gæster
Godt 60.000 mødte op for at hylde de unge, og pressedækningen var massiv.  TEKNIQs underdirektør Tina Voldby glæder sig over succesen.

– DM i Skills er et udstillingsvindue over for skoleelever, forældre og vejledere. De unge bliver dygtigere og dygtigere, og vi viser branchen frem på den bedst mulige måde. Skills øger fagenes prestige, og både lærlinge og virksomheder kan bruge succesen fremadrettet. Lærlingene i deres karriere og jobjagt, og virksomhederne som bevis på, at de har styr på at uddanne lærlinge og få dem helt op i toppen. 

Besøg fra statsministeren 
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kiggede forbi både el- og vvs-konkurrencestanden og hilste på de dygtige lærlinge. Til det store afslutningsshow delte han diplomer ud til alle vinderne, og her lød det fra statsministeren:

– Jeg har mest lyst til at sige tak til jer deltagere for at bringe mig i rigtig godt humør. Når jeg ser jeres engagement i jeres fag, bliver man optimistisk på vores lille lands vegne. Vi skal leve af jer. Der har været leflen for boglige uddannelser. De er også vigtige, men det at få hænder og hoved til at virke sammen som håndværker er lige så vigtigt. Det mestrer I.   

Det bakkede Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard (S) op om.

- Det, Danmark skal leve af i fremtiden, er produktion og håndværk. Det, Danmark skal leve af, er jer. 

 

lars_lokke

Statsminister Lars Løkke Rasmussen hilser på elektrikerlærlingene. Foto: TEKNIQ 

Læs de andre artikler fra DM i Skills:

Skills-vinder: Helt vildt at være Danmarks bedste lærling

Vinderne af DM i Skills 2016 er fundet



TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.