Værdibyg fortsætter

Branchesamarbejdet Værdiskabende Byggeproces - også kaldet Værdibyg - har netop fået bevilliget 5,5 mio. kroner.

100.000 gange er Værdibygs vejledninger blevet downloadet siden 2008. 

Der er således tydeligvis et behov for de praksisnære vejledninger om byggeri, som Værdibyg står bag. 

Derfor har Realdania sammen med partnerne bag Værdibyg (TEKNIQ, Danske Ark, BAT-kartellet, Bygherreforeningen, Dansk Byggeri og Foreningen af Rådgivende Ingeniører) besluttet at bevillige i alt 5,5 mio. kroner til det fortsatte arbejde. 

- Det er ikke tilfældigt, at vejledningerne er populære. En brancheundersøgelse fra 2014 viste, at samarbejde og procesoptimering er den vigtigste driver for øget produktivitet. Det er lige præcis det behov, som Værdibyg hjælper med at løse, siger underdirektør i TEKNIQ Jan Eske Schmidt, som er formand for Værdibygs styregruppe, til Licitationen.

Læs mere om Værdibyg 

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.