Niels Jørgen Hansen

Niels Jørgen Hansen

Adm. direktør

njh@tekniq.dk

7742 4232

4074 4360

Årsdag om forandring og produktivitet

TEKNIQs årsdag blev afviklet med et tætpakket program med inspiration om de store forandringer, som præger teknik, teknologi, virksomheder, samfund, politik og EU.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen fortalte om aktuel politik med særlig vægt på penge og finanspolitik.

CEO Anders Hvid, Dare Disrupt og særligt ekspertmedlem i EU-kommissionens RISE program, førte forsamlingen ud i den nære fremtid, hvor nye teknologier ’distrupter’ bestående forretningsmodeller inden for stadigt flere brancher. 

Professor Jan Damsgaard, CBS, gav en brancherelevant indføring i hvordan digitaliseringen påvirker virksomheder, kunder og forretningsmodeller. Han fortalte, at installationsbranchen er en af fremtidens vindere.Arbejdsgivere og fagforbund mødtes i debat om produktivitet på byggepladsen. 

Forbundsformændene Jørgen Juul Rasmussen, Dansk El-Forbund, Max Meyer, Blik- og Rørarbejderforundet, adm. dir. Bjørn H. Krarup, Wicotec Kirkebjerg og adm. dir. Niels Jørgen Hansen, TEKNIQ var sammen med strategikonsulent Mette Thorkilsen, Factor3, samlet i paneldebat. Alle så fælles mål som en af de største produktivitetsskabere.

Tre installatører gav hver deres erfaringer videre til, hvordan der i praksis kan skabes højere produktivitet i virksomheden. På scenen var Lars Petrowsky, Petrowsky, Kenny Tækker, Vejen VVS Service og Stig Weberg-Petersen, ENCO Ernst Nielsen & Co.

Lykke Friis, tidligere minister og nuværende prorektor for Københavns Universitet, analyserede og causerede over den aktuelle situation i EU, hvor briterne står foran en folkesafstemning og det politiske billede ændrer sig i flere medlemslande.

Clement Kjersgaard, tv-vært, skribent og foredragsholder, underholdt under middagen efter årsdagen med friske meninger om dansk politik. 

Tv- og radiovært Lene Johansen var årsdagens gennemgående vært. Mødet blev indledt og afsluttet af Henrik Fugmann, formand for TEKNIQ.

Generalforsamling afskaffede sig selv

TEKNIQs generalforsamling besluttede med stort flertal at gøre medlemmerne til foreningens højeste myndighed. I stedet for traditionelle generalforsamlinger afholdes en eller flere årsdage med debat, hvorefter forslag og valg sendes til elektronisk afstemning blandt samtlige medlemmer.

Medlemmerne af TEKNIQs bestyrelse vælges fremover direkte af medlemmerne gennem elektronisk urafstemning. Væsentlige fremtidige vedtægtsændringer vil også skulle vedtages via elektronisk urafstemning. Dette sker for, at øge medlemsdeltagelsen i valg til bestyrelsen og andre væsentlige foreningsbeslutninger. Det vil fremover være lettere og hurtigere at deltage i valg.

TEKNIQs årsdage vil fremover blive mere dynamiske, og der vil blive flere af dem. Årsdage vil blive afholdt inden valg til bestyrelsen og vil derfor være en ramme for medlemsindflydelse og debat.

Generalforsamlingen afskaffes, og der indføres et nyt revisions- og kontroludvalg, der blandt andet skal kontrollere foreningens regnskab, afstemninger m.m.

Der skabes større frihed for de enkelte medlemmer. Nu kan medlemmerne selv vælge hvilken kredsforening, som de vil være medlem af. Den større frihed vil give kredsforeningerne mulighed for at udvikle sig frit til at skabe de bedst mulige tilbud og aktiviteter for medlemmerne.

På generalforsamlingen blev der desuden nyvalgt to medlemmer af bestyrelsen. Det drejer sig om adm. direktør Bjørn H. Krarup, Wicotec Kirkebjerg og vvs-installatør Keld Søberg, VVS Søberg i Vojens. De afløser Jørgen Nielsen, der trådte ud af bestyrelsen efter salg af sin virksomhed, og Peter Rafn, der trådte ud af bestyrelsen i forbindelse med et jobskifte ved årsskiftet.

Læs mere om årsdag og generalforsamling

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.