Flemming Nielsen

Flemming Nielsen

Chefkonsulent

fni@tekniq.dk

7742 4234

Dagsorden og program udsendt for Årsdag og generalforsamling

Alle medlemmer modtager dagsorden, forslag og program for generalforsamling og Årsdag den 20. maj i Odense.

Med forslag til vedtægtsændringer på generalforsamlingen og et tætpakket program til Årsdagen er der lagt op til en stor dag for TEKNIQs medlemmer den 20. maj på Radisson Blue H.C. Andersen Hotel i Odense.

Generalforsamlingen holdes fra klokken 10 til 12. Klokken 13 indledes Årsdag 2016. Årsdagen afsluttes med middag.

En branche i bevægelse

Årets tema er de mange bevægelser i og uden for branchen, som påvirker medlemsvirksomhederne. Branchen står forrest i udviklingen og er gode til at se mulighederne i de nye teknologier, som skaber nye markeder med nye arbejdsområder.

Tidligere kom forandringerne først og fremmest kunderne til gode, nu påvirker digitaliseringen stadigt mere vores egen branche. Nye forretningsmuligheder udfordrer de etablerede.

TEKNIQs Årsdag 2016 belyser bevægelserne og udfordringerne fra flere synsvinkler.

Årsdagen byder bl.a. på dialog med finansminister Claus Hjort Frederiksen, debat mellem virksomheder og forbundsformændene fra Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet om hvad der skal til for at skabe mere produktivitet.

Med det udsendte brev følger blandt andet bestyrelsens forslag til ny struktur og afledte forslag til vedtægtsændringer. Samtidig udsendes forslag fra TEKNIQ VVS Sydsjælland og Lolland-Falster til ændringer i bestyrelens forslag.

Se dagsorden og forslag mv. til generalforsamlingen (kræver login)

Se det samlede program for dagen    

Se bestyrelsens forslag

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.