Tina Voldby

Tina Voldby

Underdirektør

tvo@tekniq.dk

7742 4238

2012 8283

Håndværkere fejres af dronningen

H.M. Dronningen er sammen med en lang række kulturpersonligheder, ministre, tidligere Æreshåndværkere og overborgmester i København, Frank Jensen, blandt de mange festklædte gæster til medaljefest på Københavns Rådhus.

Medaljefesten, som Haandværkerforeningen, Next - Uddannelse København og TEC holder én gang årligt i den smukke festsal på Københavns Rådhus, afholdes i morgen, tirsdag den 31. maj. Her hædres de dygtigste blandt årets nyudlærte håndværkere med Haandværkerforeningens sølv- eller bronzemedalje.

På TEKNIQs område er der sølvmedaljer til følgende dygtige unge mennesker:

Anders Møller Bundgaard (Kemp & Lauritzen)

Dorthe Marie Juncker (Bravida)

Jonatan Wulff Funder (El-Partner) 

Casper Ahlfeldt Nørager Jørgensen (Elimar)

Nicolai Krog Nørmark Olsen (Filtenborg El)

Oliver Sastre Alcover Jernberg (Bravida) 

- Medaljefesten handler om at hædre de dygtigste af årets nyudlærte håndværkere, og det er en lige stor fornøjelse hvert år, at se stoltheden hos de nyudlærte, deres familier og mestre. Det er vores måde, at sige ’godt gået – og tillykke’, fortæller Haandværkerforeningens formand Robert Sørensen.

Foruden 82 medaljer får håndværkene i år overrakt legater for 1,8 millioner kroner. Legaterne er indstiftet af laug, virksomheder og fonde.

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.