Niels Jørgen Hansen

Niels Jørgen Hansen

Adm. direktør

njh@tekniq.dk

7742 4232

4074 4360

LO-DA udspil til fordel for branchen

Opbakning fra installatørerne til ny uddannelse og praktik for flygtninge.

Det fælles udspil med det lange navn integrationsgrunduddannelse er en fordel for installationsbranchen, der allerede har vist sig klar til at tage ansvar for integration af flygtninge.

– Det løser jo ikke alting, men det er godt og stort skridt i den rigtige retning, siger administrerende direktør for TEKNIQ, Niels Jørgen Hansen, der tilføjer:

– Selvfølgelig håber vi især, at det kan gøre dem klar til en rigtig uddannelse – for eksempel hos vores virksomheder. Nogle af dem har allerede taget flygtninge, som var klar til at være med – mens der er mange flere, der er åbne overfor at give dem til plads. Og jo før vi kommer i gang, jo bedre for de flygtninge, der er endt hos os.

Han fremhæver, at de foreløbige erfaringer fra branchen viser, at det er nødvendigt, at gøre flygtningene parate til en egentlig uddannelse.

- Denne model kan løse det grundlæggende problem med sprog og med at blive parat til at være en del af det danske arbejdsmarked – og måske få sig en uddannelse til gavn for alle.

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.