Tina Voldby

Tina Voldby

Underdirektør

tvo@tekniq.dk

7742 4238

2012 8283

Anne Birkelund

Anne Birkelund

Kommunikationschef

7741 1566

3035 2151

anb@tekniq.dk

Elbranchen rykker ind i fitnesscentrene

Dansk El-Forbund og TEKNIQ tager alternative løsninger i brug for at gøre opmærksom på de mange muligheder, elbranchen rummer.

De kommende uger indleder TEKNIQ og Dansk El-Forbund en ny omgang af kampagnen ”Bag Facaden”, som denne gang blandt andet vil omfatte videoannoncering i en lang række af landets fitnesscentre.

Kampagnen blev oprindelig søsat i foråret for at vise, at elbranchen er andet end kabler og stikkontakter, og at elbranchen er en helt central del af den hverdag, vi kender og lever i.

Nu er vi så klar til næste omgang af kampagnen, som denne gang omfatter både Facebook, LinkedIn, Twitter og en række digitale medier - og som noget helt nyt også videoannoncering i landets Fitness.dk-centre.

Du kan se kampagnevideoen her:

Kampagnen skal understrege, hvordan det netop er elektrikerne, der sørger for, at danskernes boliger bliver andet og mere end bare ”døde” mure og vægge og udstyres med intelligente installationer. Men samtidig henvender kampagnen sig også til dem, der bruger og arbejder sammen med elbranchen.

”Elbranchen spiller en central rolle i samfundet og giver værdi for erhvervsliv, industri, offentlige institutioner og den almindelige dansker. Det er uanset om det drejer sig om tekniske installationer i nye bygninger, energieffektivisering, styringsautomatik eller avancerede velfærdteknologiske løsninger. Branchen er med til at skabe vækst og er afgørende for, at vores hverdag hænger sammen,” siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ.

Kampagnen kører fra onsdag den 23. november og frem til jul og igen i januar frem mod DM i Skills. 

Læs her hvordan du deler videoen eller lægger den ind på dit eget website

Læs også pressemeddelelsen

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.