"Det er bare bedre at spise sin madpakke på havnen"
I TEKNIQs fagblade interviewer vi installatører til serien "Nystartet". Her kan du møde Andreas Bastholm Hansen, der åbnede sin egen virksomhed sidste år.
Tekst og foto: Jens Juhl Eriksen
Svendborg er en by præget af søfart. I gamle dage fyldte massive master havnen. I dag har Mærsk et stort uddannelsescenter i byen, der er flere søfartsskoler i Det Sydfynske Øhav og de mange sejlklubbers både fylder Svendborgsund.
Lange udsendelser
Han blev udlært elektriker hos Stricker El-Service i Roskilde for syv år siden. Siden gik det retur til Svendborg, hvor Andreas Bastholm Hansen tog en maskinmesteruddannelse. Derefter kaldte skibene: Han tog hyre på et Mærsk-containerskib.
– Samtidig havde jeg dog lige fået en kæreste i København. Både hun og jeg syntes, de tre måneders udsendelse var for meget. Derfor blev det kun til en tur, fortæller han.
Kærligheden betød flytning til København. I den første tid i hovedstaden hjalp Andreas Bastholm Hansen primært nogle venner med tømrerarbejde, men han opdagede hurtigt, at der var bud efter elektrikere. Derfor startede han sin egen virksomhed i sommeren 2015.
Som han forventede, er der meget revisorarbejde i at være selvstændig. Til gengæld nyder han kontakten med kunderne og det at være sin egen chef. Og er han i tvivl om noget fagligt, griber han telefonen og ringer til Sikkerhedsstyrelsen, som han roser meget for service og assistance.
Læs hele interviewet i Electra 8