Forstå din pension

- også på mobilen. PensionDanmarks hjemmeside – pension.dk – er blevet forbedret med nyt design og nye muligheder. Det gør det nemmere for medarbejderne at få styr på deres pension - også via mobil eller tablet.

Medarbejdere med pension i PensionDanmark kan glæde sig over, at de nu får endnu bedre overblik over deres pensionsordning på pension.dk. Den nye hjemmeside fungerer fuldt ud på smartphone eller tablet, og det betyder, at medarbejderen kan tjekke eller justere deres pension fx i frokostpausen eller på vej i bussen.

Nemmere at forstå pensionen

Det skal være nemt at forstå sin pension. Det hjælper forskellige værktøjer med på pension.dk, så medarbejderne ikke behøver at læse lange tekster for at få overblik over pensionen.

På forsiden viser guiden ”Forstå din pension på 5 minutter”, hvad pensionsordningen indeholder. Der er lavet korte og enkle film, der fortæller om mulighederne i pensionsordningen. Det kan fx være en forklaring på, hvad forsikringen ved kritisk sygdom dækker, og hvordan man kan få udbetalt forsikringen.

Medarbejderne kan også se forskellige film med en af PensionDanmarks medlemsrådgivere, der fortæller om valgmuligheder i pensionsordningen, og hvordan man gør, hvis man vil tilpasse sin pension eller starte pensionsudbetaling.


Se mere på PensionDanmarks hjemmeside


TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.