Nye gassikkerhedsregler træder i kraft
Pakken med nye gasregler er klar og træder i kraft lørdag den 21. april 2018.
Gassikkerhedsloven blev vedtaget af folketinget den 25. januar 2018, og de tilhørende fem bekendtgørelser er udarbejdet og klar til samlet ikrafttrædelse.
De nye gasregler betyder, at Gasreglementerne erstattes af bekendtgørelser og vejledninger. Installatørerne kan fortsat anvende de nuværende regler i en overgangsperiode, der er fastsat til udgangen af 2019.
De nye gasregler er opbygget som funktionsregler, der underbygges af vejledninger fra Sikkerhedsstyrelsen. De nye regler samt vejledninger vil kunne findes på gassikkerhedsregler.dk