Simon O. Rasmussen

Simon O. Rasmussen

Underdirektør

sra@tekniq.dk

7741 1551

6069 8891

Bygge- og installationsbranchen skal tættere på ny teknologi

Tre regionale arrangementer skal i efteråret give inspiration til at tage ny teknologi i anvendelse.

Teknologi giver et væld af muligheder, hvad enten det gælder robotter til at udføre støjende eller støvende og nedslidende arbejde, droner til inspektion eller indbygget teknologi, der kan bruges til at optimere drift og service af bygninger og anlæg. Den fjerde industrielle revolution ruller ind over bygge- og installationsbranchen og giver et væld af nye muligheder. 

For at skabe overblik og præsentere nogle af de mange muligheder som ny teknologi giver bygge-, anlægs- og installationsbranchen, er TEKNIQ, Dansk Byggeri, BAT-kartellet, Arkitektskolen i Aarhus, InnoBYG og Teknologisk Institut gået sammen om en række arrangementer, der har fået titlen ”TÆT PÅ ny teknologi – BUILD 4.0”.

"De nye teknologier er i fuld gang med at forandre bygge-, anlægs- og installationsbranchen, og den voldsomme udvikling skaber både store udfordringer og muligheder," siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ, og uddyber:

"Vi fokuserer specielt på sidstnævnte. Derfor er vi meget glade for med disse fire arrangementer at kunne være med til at præsentere et bredt udvalg af de nyeste teknologiske løsninger, så vi på tværs af brancherne kan udnytte teknologien til at skabe yderligere vækst i fremtiden," siger han. 

Det er gratis at deltage som besøgende ved de tre arrangementer.

”TÆT PÅ ny teknologi - Build 4.0” holdes som eftermiddagsarrangementer her:

Læs mere om arrangementerne og om Build 4.0





TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.