Simon O. Rasmussen

Simon O. Rasmussen

Underdirektør

sra@tekniq.dk

7741 1551

6069 8891

Et knæfald for vindmøllerne

Debatindlæg bragt i Licitationen 22. februar 2018. Af Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Installationsbranchen.

I sidste uge besluttede regeringen og Dansk Folkeparti at overføre 210 millioner til at teste nye vindmøller. Der er for så vidt ikke noget forkert i at bygge flere nye forsøgsvindmøller i Danmark.

Men når man samtidig beslutter, at de skal finansieres af netop de midler, som er afsat til at skabe konkurrence mellem sol og vind gennem teknologineutrale udbud, så stopper forståelsen.

Det er svært at se beslutningen som andet end et knæfald for vindmøllerne, der nok en gang favoriseres på bekostning af de øvrige vedvarende energiteknologier – ikke mindst solcellerne. Og det er en trist tilbagevenden til den stop-and-go politik, der igennem flere år har præget og skabt usikkerhed på solcellemarkedet.

TEKNIQ ser gerne, at regeringen forbliver tro mod den teknologineutralitet, den selv har ønsket. For vi står i en situation, hvor vedvarende energi udvikler sig i et rivende tempo inden for områder, der er vanskelige at forudse. Det skal derfor være markedsudviklingen og ikke skiftende politiske flertal, der bestemmer, hvor vi får mest mulig grøn omstilling for pengene.

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.