Medarbejderne var på briksen 22.000 gange i 2017
22.000 gange i 2017 fik medarbejderne under TEKNIQs overenskomster glæde af behandlinger via deres sundhedsordning i PensionDanmark.
Det skete hos en kiropraktor, massør, fysioterapeut eller zoneterapeut. Behandlingerne er fordelt på 3.200 medarbejdere, der i snit fik syv behandlinger med sundhedsordningen.
33.000 medarbejdere under TEKNIQs overenskomster er omfattet af PensionDanmark Sundhedsordning som en del af pensionsordningen. Den mest anvendte behandlingsform var kiropraktik efterfulgt af fysioterapi, massage, og zoneterapi. Det var oftest problemer i ryg og arme, som medarbejderne fik behandling for.
Medarbejderne har bl.a. også mulighed for at få hjælp til en hurtig diagnose samt telefonisk sundhedsrådgivning.