Succes med bygningsintegrerede solceller

Omkring 60 personer fra både installationsbranchen, producentvirksomheder og arkitektbranchen var samlet til TEKNIQs konference om bygningsintegrerede solceller i Aarhus.

Dagen inden Kristi himmelfart var omkring 60 personer samlet til solcellekonference på Teknologiske Inistut i Aarhus. Under overskriften ”Sådan får vi succes med bygningsintegrerede solceller” blev der drøftet fordele og udfordringer med fremtidens solceller.

De bygningsintegrerede solceller bliver konstant billigere, og det forventes, at de inden for fem år vil nå en pris, der kan sammenlignes med traditionelle høj- og mellempris klimaskærmsmaterialer.

De har desuden den fordel, at man sparer en væsentlig del af montageomkostningerne i forhold til tidligere, da solcellerne ganske enkelt benyttes i stedet for andre tag- og facadematerialer.

Når bygningsintegrerede solceller, som dækker hele tagfladen, for alvor slår igennem inden længe, vil de nye og nyrenoverede bygninger have installeret mellem 8 og 15 kW solcelleeffekt per 100 m2 sydvendt tagflade. Et typehus vil dermed producere el i størrelsesordenen 10.000 kWh/år.










TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.