TEKNIQ lancerer nyt medie
Midt i september gik det nye website installationsmedierne.dk i luften. Sitet skal fungere som et online-supplement til TEKNIQs fagblade og give læserne aktuelt kvalitetsindhold om installationsbranchen.
Fremover kan trofaste læsere af TEKNIQs fagblade Electra og Dansk VVS også læse nyheder om installationsbranchen på www.installationsmedierne.dk.Vil konkurrere på indhold
– Vores annoncekonsulent har ofte siddet over for marketingchefer, som mener, at Dansk VVS og Electra er branchen bedste medier. Men ofte har en fast del af deres markedsføringsbudget været reserveret til onlinemarkedsføring, så de har været nødt til at handle hos andre medier også. Den problemstilling er heldigvis ryddet af vejen nu, og vi håber, at annoncørerne fremadrettet vil være mest interesseret i, hvor man kan læse de bedste artikler, fremfor hvilken platform de er placeret på. Vi vil i hvert fald rigtig gerne konkurrere på indhold, siger Lasse Andersen.
Artiklerne på installationsmedierne.dk bliver skrevet af journalister, der har stor erfaring med at dække installationsbranchen. De sidder i TEKNIQ-huset i Glostrup dør om dør med nogle af landets skarpeste eksperter på det vvs- og eltekniske felt.
På forsiden af installationsmedierne.dk ligger der nyheder for både el- og vvs-branchen. Hvis man kun ønsker nyheder fra sit eget fag, kan man klikke på enten Dansk VVS eller Electra-fanen.