Husk at blive eksportørregistreret
Efter BREXIT skal en dansk virksomhed, der ønsker at eksportere varer til UK, være eksportørregistreret hos Erhvervsstyrelsen via virk.dk.
Detaljeret information om eksportreglerne ved eksport til 3. lande, altså udenfor EU fremgår på SKAT's hjemmeside her. Her fremgår også info om eksportørregistrering.
Når man bliver eksportørregistreret så får man adgang til SKAT's system (e-Export), hvori virksomheden skal lave en udførselsangivelse, når de eksporterer varer ud af EU's toldunion.
Salg af varer udenfor EU (UK efter BREXIT) er momsfritaget. Dette betyder, at den danske virksomhed ikke skal beregne dansk moms overfor sin køber. For at sælge momsfrit så skal der dokumenteres overfor SKAT, at de pågældende varer er udført ud af EU's toldunion. Dokumentation kan være i form af fx en kopi af udførselsangivelsen eller et fragtdokument.